Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Psykisk uro

Her er du: Symptomer » Psykisk uro
Psykisk uro kan have utallige årsager. Fælles for dem alle er, at det er selve centralnervesystemet - vores hjerne - der er overbelastet. Måden, tilstanden viser sig på, varierer fra person til person. Mange kæmper med tankemylder, hvor hjernen ustandseligt sender nye signaler igennem sindet, som personen forsøger at forholde sig til.

Filtrer produkter316
  2 4 5 6  

Hvad er psykisk uro

Sammenligningen med en vandkedel, der er ved at koge over, er nærliggende. Trykket stiger og overtrykket har brug for afløb. Kommer det ikke, bliver det svært at være i sin krop og udsat for et sandt bombardement af indtryk og informationer.

Psykisk uro optræder i mange forklædninger: tankemylder, kvalme, maveonde og forvirring. Ellers som irritation eller træthed. Den mest synlige måde at observere psykisk uro på, er rastløsheden. Den påvirker hele systemet og forværrer den i forvejen voldsomt ubehagelige situation.

Alle mennesker kan ind imellem opleve psykisk uro. Måske i perioder, hvor man er udsat for stress på jobbet, udfordringer, man ikke magter, eller har været udsat for en voldsom oplevelse.

Men især mennesker med tilstande og sygdomme, som fx demens, autisme, ADHD og angst, er plaget af psykisk uro. Den særlige sårbarhed, der følger med, giver træthed, manglende overskud og et uroligt sind.

Generelt er for lidt eller for megen stimulation af sanseapparatet en udløsende faktor. Kroppen har brug for den rette mængde og type indtryk. Det aflaster og beroliger nervesystemet. Hjernen bliver mere parat til at tage nyt ind. Søvnen bliver roligere. Hverdagen bliver nemmere at overskue. Livet bliver lettere at leve.

Hvordan kommer man af med uro i kroppen?

Der findes mange gode råd og hjælpemidler til at komme uroen til livs. Alfa og omega er sanseindtryk af en god og passende kvalitet. Når hjernen modtager gode beskeder fra kroppen, sender den gode reaktioner den anden vej. Det genetablerer roen i sindet.

De stimuli, der stresser hjernen, skal undgås. Lys og lyde skal dæmpes eller fjernes fra omgivelserne. Blide berøringer, der giver en rolig vejrtrækning, og behagelige materialer, der stimulerer sanseapparatet, er vejen frem. Den gode søvn er central og skal prioriteres højt.

Vi er eksperter i produkter, der afhjælper psykisk uro. Og vi vil gerne støtte dig i at finde det helt rigtige til netop dit behov. Kontakt os altid, hvis du er tvivl om noget. Vi står klar.

Psykisk uro hos børn

Børn med psykisk uro er særligt udfordret. Et barns sanser er åbne og modtagelige. Alt tages ind, men ikke alt kan fordøjes. Hjernen er endnu ikke færdigudviklet. Den kan endnu ikke forholde sig til abstrakte tanker. 

Særligt sensitive børn er yderligere udfordret. De sanser alt og alle omkring sig. Lyd, lys og berøringer kan nemt skabe én stor forvirring af signaler i hjernen. De impulser, som centralnervesystemet sender retur til kroppen, bliver for mange, for få, mangelfulde eller tilfældige.

Resultatet ses, når barnet søger væk for at være i fred. Trækker dynen over hovedet og gemmer sig. Eller når det ikke kan få ro i kroppen og drøner uroligt omkring. Måske bliver det ked af det, uden at du ved hvorfor. Måske bliver det vred og irritabel uden synlig grund.

Barnet skal hjælpes til at mærke sin krop og få beroliget sanseapparatet. Når kroppen ikke selv kan, findes der gode hjælpemidler, der giver den lille hjerne ro.

Imnu-musikpuden og Silent embrace-sovepuden

Stimulér barnets hjerne med den interaktive Imnu-musikpude. Blid musik fra en blød pude, der giver tryghed og reagerer på barnet. Alternativt findes Silent embrace. En pude, der omslutter hovedet og lukker lys, lyde og verdenen ude. Puderne beroliger, giver varme, nærhed og lægger sig blødt på kroppen.

Kuglepuder og kompressionsveste

Psykisk uro kan dæmpes med kuglepuder. Fyldet flytter sig, når barnet bevæger sig. Hjernen slapper af, når den ved, hvor kroppen er og holdes beskæftiget. Ved psykisk uro som følge af angst, kan kompressionsveste gøre underværker. Det livmoderlignende pres gør trygt og fortæller hjernen, hvor kroppens grænser går. Som et knus, der respekterer barnets integritet.

Sansegynge

At gynge har altid beroliget børn. Ikke kun spædbørn. En sansegynge i skolen, institutionen eller stuen derhjemme giver ro til hjernen. Uforløst uro, der nemt kan ende i vrede, forvandles til en velafbalanceret hjerne, der får de rette sanseindtryk.
 

Psykisk uro hos voksne

Mange voksne døjer med psykisk uro. Det er blevet mere acceptabelt at tale om det. Bl.a. den udbredte tendens til stress i vores hverdag, har gjort det mere almindeligt, at voksne er ærlige omkring deres psykiske udfordringer.

Flere kendte personer har stået offentligt frem og fortalt om deres liv med angst, ADHD eller autisme. Og om den sårbarhed og de udfordringer, der følger med. Tankemylder bliver nævnt igen og igen. Ligesom uro i kroppen, søvnforstyrrelser, panikanfald og depressioner. Alle disse symptomer og sygdomme skaber fysiologisk stress i vores system. Der skal skabes afløb for de uforløste sansninger, så hverdagen nemmere kan mestres. For det kræver ro og overskud at klare jobbet, familien og fritidsaktiviteterne eller at bo i en institution, fordi man lider af demens.

Kugledyner
Kan du ikke falde i søvn? Eller vågner du tit og ligger vågen? Psykisk uro giver søvnforstyrrelser. Her er vægt, tryghed og fine bevægelser gode støtter. Kugledynerne lægger sig med deres vægtposer indeni behageligt på din krop og stimulerer dine sanseceller. De gode informationer, det giver, opfattes klart af hjernen, der beroliges og gearer ned. Indsovningen bliver lettere. Og du får nemmere ved at sove natten igennem. Vores Spektrum Sansedyne kommer desuden i en dybblå farve, der signalerer søvn til hjernen. Er du usikker på, om det er det rette produkt til dig, har du mulighed for at leje dynen og prøve den af.

Trone Gyngestole
Trone Gyngestole er en tryg havn også for voksne, der døjer med psykisk uro. Forvirring, uro og rastløshed bliver dæmpet af en stille og rolig gyngebevægelse. Frem og tilbage. Op og ned. Igen og igen. Imens kroppen hviler i det tykke polster med det rare betræk, der nemt kan holdes rent. Ikke mindst mennesker med demens har glæde af den vedvarende stimulans af hjernen. Udadreagerende adfærd erstattes med ro.