Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
Her er du: Visualisering » FACE:IT - arbejde med følelser |
Face:it - arbejde med følelser Oplever du børn, der har vanskeligt ved at aflæse andre børn eller voksne, og at dialogen med nogle børn strander på grund af børnenes manglende evne til at udtrykke tanker og følelser? Netop denne udfordring kan du løse ved brug af Face:it, som er en ny simpel måde, hvorpå du kan nå ind til barnet og få dialogen i gang. Face:it kan:
|
Face:it er et lakeret metalansigt med flytbare magnetbrikker, som barnet kan bruge til at lave forskellige ansigtsudtryk og vise følelser. Den simple metalplade er formet som et menneskeligt ansigt ved navn Bo, og de tilhørende magneter anvendes til at give Bo forskellige følelses- og ansigtsudtryk. Det er meget enkelt, men virkningen er stor. Redskabet giver blandt andet pædagoger mulighed for at tale med børn om følelser - det kan være alt fra ikke at ville i vuggestue til sorg.
Ansigtet visualiserer og giver dermed barnet mulighed for at vise egne følelser, som det har svært ved at sætte ord på både individuelt eller i gruppen. Den voksne behøver ikke andre forudsætninger end en god portion nærvær samt nysgerrighed på barnet og de historier, der fortælles gennem de forskellige ansigtsudtryk. Materialet består foruden ansigtet af bogen “Bo viser sine følelser” og en humørmåler-plakat.
Dialogværktøjet er et simpelt redskab til at vise forskellige ansigtsudtryk og som åbner for samtale om selv børns sværeste følelser. Leg med ansigtsudtryk på den lille metalplade kan hjælpe børn helt ned til 2-3 års alderen med at sætte ord på, forstå og nuancere glade og svære følelser. Med dialogværktøjet kan du tale med indskolingsbørn om alt fra forældrenes skilsmisse til det at være bange for at få taget en blodprøve eller følelsen, når man lige har tabt sin madkasse foran de andre børn.
Når du arbejder med ansigtet, eksternaliserer du følelsen - du tager den lidt væk fra barnet selv og påfører Bo den i stedet. Når barnet oplever at være ked af det, får I det i fællesskab til at handle om Bo, så I sammen kan berøre følelsen, uden at barnet bliver overvældet af den. Bo bliver derfor stedfortræder for barnet. Når I taler om, at Bo ser trist ud, giver det anledning til at spørge barnet: “hvordan ser det ud, når du er trist?”, og barnet kan vise det i spejlet. På netop den måde lærer barnet at forbinde sin ansigtsmimik med følelser i kroppen, og dermed får barnet et mere nuanceret følelsesregister og øver samtidig sin empati.
Kapaciteten til at rumme især de svære følelser er blevet mindre, fordi tendensen er, at nogle følelser ikke er tilladte. Når et barn bliver mødt med, at de svære følelser er forkerte, forsvinder følelserne ikke. Tværtimod vokser de sig ofte større, og børn kan have svært ved at forstå dem, hvis ikke de får hjælp fra deres voksne til det. Det er her, hvor Bo med garanti kan hjælpe.