Stress

Stress
Her er du: Symptomer » Stress

Hvad er stress?

Er din hverdag brudt sammen? Har krop og psyke måtte give op over for kravene?
Stress kaldes en folkesygdom, men er i virkeligheden en belastningstilstand. Travlhed forveksles let med stress, men er du ramt for alvor, er du ikke i tvivl. Her er større kræfter på spil. Regulær stress vælter den, der er ramt. At komme videre herfra kræver viden, nye strategier og gode hjælpemidler.

Videnskaben inddeler stress i to hovedgrupper: kortvarig og langvarig stress. Forskellen mellem disse to typer er signifikant. For at forstå stress, skal vi se nærmere på de to kategorier:

Kortvarig stress

Mennesket har igennem hele evolutionen været udsat for stress og draget fordel af det forhøjede adrenalinberedskab. Det var nødvendigt for at overleve, når sabeltigeren kom. Der skulle søges i sikkerhed i en fart. Kortvarig stress får dig til at reagere fornuftigt på en hændelse eller trussel indtil den er overstået og du kan vende tilbage til normalen. En vigtig evne, der har fået os til overleve som mennesker gennem verdenshistorien.

Langvarig stress

Denne type stress adskiller sig markant fra den første. Her er der ikke tale om en hensigtsmæssig reaktion på en trussel. Her handler det om overbelastning, der truer dit helbred og som kan føre til psykisk sygdom. Baggrunden for langvarig stress er misforholdet mellem de krav, du skal honorere, og de ressourcer, du kan byde ind med. Bliver det forhold for skævt, begynder du ’at trække over på kontoen’. Du bruger og giver langt mere af dig selv, end du har og kan. Hvornår grænsen er overskredet, er individuelt.

Autisme og stress

En helt særlig form for stress er den, som mennesker med autisme er udsat for. Er du autist, kender du sikkert følelsen af, at ’alting ramler sammen’ i hjernen. For mange indtryk, for mange krav, for mange farver, for megen lyd, for mange mennesker. For meget af alting. Det kan den autistiske hjerne ganske enkelt ikke håndtere. Den siger fra og ’brænder sammen’.

Autistens hjerne når hurtigere op til røde linje end andres. Der er i høj grad brug for en beroligende stimulans, der får alarmberedskabet til at sænke sig.

Hvad er symptomerne på stress?

Symptomerne er mange og forveksles nemt med andre udfordringer eller sygdomme. En korrekt faglig vurdering er vigtigt, for at sikre den rette behandling.

Typiske psykiske faresignaler på stress er følgende:

Træthed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, utålmodighed, udbrændthed, nedsmeltninger, depressivitet og hukommelsesbesvær.

Typiske fysiske faresignaler på stress er følgende:

Urolige ben og hænder, hjertebanken, hovedpine, manglende appetit, tilbagevendende infektioner, svedeture, svimmelhed, ingen lyst til sex og dårlig mave.
Især stresshormonerne adrenalin og kortisol bliver aktive, når vi oplever stress. Kortvarigt er de til stor gavn i den enkelte situation, men på lagt sigt medfører de risici. En konstant forhøjet kortisolfrigivelse i kroppen undertrykker dit immunforsvar, så du oftere bliver syg. Adrenalinen sætter pulsen i vejret. I fællesskab sørger de for, at blodtrykket stiger. Med tiden kan det medføre blodpropper og åreforkalkning. Og bliver kortisol ved med at ophobe sig i hjernen, påvirker det din evne til at huske.

Kan man forebygge stress?

Pressede situationer kan ikke altid forebygges. Hverken ude eller hjemme. Men du kan lære at blive opmærksom på signalerne og tage dine forholdsregler.
Planlægning, prioritering af dine opgaver og forventninger, klar kommunikation, tid til ro, fordybelse og gode pauser ind imellem, er en god start. Mange har glæde af yoga, vejrtrækningsøvelser, vandreture eller vinterbadning. Det er ikke sikkert, at det er det rette til dig. Men sund ernæring, motion, rolige og besindige oplevelser og en samtale med chefen om arbejdspresset, er en ny start.

Ofte er det lettere sagt end gjort. For det kræver meget i en travl hverdag at stoppe op og genstarte. Men selv små ændringer er med til at vise hjernen vejen.
En anden måde at forebygge stress og finde tilbage til sig selv på som stressramt, er gode hjælpemidler. Velgennemtænkte produkter, der styrker dit sind og formidler den ro, der er gået tabt undervejs. Vi tilbyder et bredt udvalg, som sikkert kan hjælpe dig videre.

Lad hjernen slappe af med de rette hjælpemidler

For at lade op, skal hjernen have ro, søvnen være god og egne grænser findes og respekteres. Her støtter vores velafprøvede produkter dig i at sænke stressniveauet og finde tilbage til dig selv.

Kugledynen

Stress gør hudløs og søvnen til en udfordring. Det gælder både børn og voksne. Har du eller dit barn brug for at blive holdt om og lidt tyngde til at give hjernen ro, er kugledynen en god ven. Men sin nøje afstemte vægt lægger den sig forsigtigt om kroppen, holder sammen på den og beskytter. Så er det nemmere at genfinde roen i den gode søvn.

HabiCave

Find trygheden i en omsluttende hule, du kan kravle ind og blive væk i. Lyden dæmpes omkring dig, du føler dig beskyttet og lyset bliver mindre skarpt omkring dig. Har du autisme, vil du opleve hulen som en sikker havn, du kan trække dig tilbage til.

Inmu

Beroligende lyde, nænsomme vibrationer, afdæmpede farver og bløde materialer virker afslappende på det stressede sind. Men den interaktive musikpude Inmu får du rolige stunder, hvor du kan tanke op igen. Puden reagerer på fine berøringer ved at afspille stille musik eller vibrationer. Den følger dine behov og støtter dig i at finde ro og hvile.

Kuglepude

Stress giver uro i kroppen. Uforløste spændinger, der påvirker adfærd og psyke. Den dynamiske pude stimulerer sansecellerne i huden, når du bevæger dig eller skifter stilling på stolen. Uroen får afløb samtidig med, at du styrker din kropsholdning og muskelgrupperne omkring overkroppen.

Silent Embrace

En stille omfavnelse til dig, der har brug for at lukke verden, lyd og lys ude. Dit hovede lægges nænsomt ind i denne bløde U-formede hule, der dæmper de udefrakommende indtryk og giver ro. Samtidig virker puden som et blødt kram, der omslutter og passer på dig.

Lad pads

Stress manifesterer sig ofte som ben, der er i bevægelse hele tiden. Kroppen søger afløb for den overskydende energi. Ligesom kuglepuden forløser skødepuden denne uro og sænker stressniveauet.