Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
| Her er du: Bøger » Spektrumshop Bøger |
Bøger fra SpektrumShops forlag – viden, erfaringer og redskaberHos SpektrumShop udgiver vi bøger og materialer om autisme, ADHD og andre emner, der fylder i hverdagen for mange børn, unge og voksne. Udgivelserne er skrevet af mennesker med egne erfaringer og af fagpersoner, der arbejder tæt på praksis. De spænder fra personlige fortællinger og praktiske guides til arbejdsbøger, psykoedukative forløb og visuelle materialer, som kan bruges i familien, i skolen og af fagpersoner.Udgivelse af bøger har været en del af SpektrumShop fra begyndelsen. Vi blev grundlagt i 2007 som Autismeforlaget af det, der i dag hedder Autismeforeningen, med det formål at gøre viden om autisme tilgængelig på dansk. I dag er både sortimentet og målgruppen bredere, men vores egne udgivelser er fortsat en vigtig del af vores faglige fundament. |
Viden bliver ofte lettere at forstå og tale om, når den kan ses. Flere af vores udgivelser er derfor bygget op som materialer, der kan bruges aktivt sammen med børn, unge og voksne. Let's Visualize findes i udgaver om autisme og ADHD samt "Mit unikke mig" og kan bruges til at arbejde med forståelsen af egne styrker, udfordringer og behov. Til unge og voksne med ADHD findes "Min ADHD – en nørdet og praksisnær introduktion til ADHD hos unge og voksne" som teoribog og arbejdsbog samt en mappe til fagpersoner. Og med "ADHD-bussen" kan børn og unge lære om ADHD i et forløb, der kan bruges individuelt eller i grupper.
Hvordan får man hverdagen til at hænge sammen, når overblik, energi og struktur kræver ekstra opmærksomhed? "200+ lifehacks til et enklere liv med autisme" samler konkrete idéer til hverdagen, mens "Studiehjælperen – struktur, strategi og studieglæde" henvender sig til dem, der er i gang med en uddannelse. Til forældre og andre voksne omkring børn med autisme giver "Autisme – det der virker for børn med autisme" af Peter Vermeulen og Kobe Vanroy råd til hverdagen derhjemme og i skolen.
Spørgsmål om krop, grænser og seksualitet kan være svære at tale om og for mange autister mangler der viden, der tager udgangspunkt i deres måde at opleve verden på. "Fordi jeg har lyst! – alt det jeg gerne ville have vidst om seksualitet og autisme" er skrevet ud fra egne erfaringer, mens "Autisme og seksualitet – bogen med konkrete øvelser og eksempler" giver redskaber, der kan bruges af både den enkelte, pårørende og fagpersoner.
Udgivelserne rummer også faglitteratur og redskaber til samtaler. "Mentale sundhedsaspekter ved autisme og aspergers syndrom" giver en faglig indføring i trivsel og mental sundhed, mens "Tegnesamtaler – samtalestøttende tegnerier med børn og unge" giver en konkret metode til at gøre samtaler mere visuelle og overskuelige. I udvalget finder du desuden flere personlige beretninger og fortællinger, der giver indblik i livet med autisme fra forskellige perspektiver.
Vi er stolte af at udgive Louise Egelund Jensen, også kendt som Salixas. Med udgangspunkt i sit eget liv som autist skriver hun om de ting, der fylder i hverdagen og som kan være svære at sætte ord på. I "Når sirenen lyder – om sanserne og autisme" beskriver hun, hvordan sanseindtryk kan opleves indefra, mens "Hvad livet har lært mig – om følelser og autisme" handler om at navigere i følelser som vrede, skuffelse, glæde og ensomhed. "Få dig dog et godt liv", skrevet med faglige indlæg af psykolog Ea Carøe, sætter fokus på stress og hvad der kan gøre hverdagen mere overskuelig. I "Tanker om mad og autisme" skriver hun om spiseproblemer og autistisk spisning – et emne, mange kan genkende sig selv i, men som sjældent bliver talt om. Hendes bøger fås også samlet i Salixas-pakken.
Nogle gange er det lettere at tale om svære følelser, når de får en skikkelse. I "Eventyret om lysfolket" følger vi Kim, Greta og Hans på en mission for at redde Ranur. Undervejs møder de bl.a. bekymringstrolde og væsner som Angstacia. Rejsen bliver også en rejse ind i deres egne følelser og styrker. Forfatteren Sif Sirdorf skriver med udgangspunkt i egne erfaringer som autist, mor og pædagog og med en baggrund i psykiatrien. Fortællingen kan give både børn og voksne et sprog for følelser som angst, nedtrykthed og belastning. I fortsættelsen "Eventyret om forsvaret" skal vennerne hjælpe Reiki og undervejs stå imod figurer, der bl.a. repræsenterer kontrol, et skævt syn på mad og skønhed, selvskade og tvivl på sig selv. Bøgerne kan læses alene, men kan også læses sammen med en voksen og bruges som udgangspunkt for samtaler om livets store temaer.
SpektrumShop blev grundlagt i 2007 under navnet Autismeforlaget af Landsforeningen Autisme, i dag Autismeforeningen. Formålet var at gøre viden om autisme tilgængelig på dansk, da meget af litteraturen dengang primært fandtes på engelsk. I dag sælger vi også hjælpemidler og materialer til bl.a. struktur, sanser og kommunikation og vores egne udgivelser dækker flere emner, bl.a. ADHD. Bøgerne er fortsat en vigtig del af vores faglige fundament.
Hvilken bog der giver mest mening, afhænger af, hvem der læser og hvad man søger. Derfor findes der ikke én bog, der passer til alle. Vil du læse en personlig beretning om livet som autist, kan vi f.eks. anbefale Louise Egelund Jensens bøger, som "Når sirenen lyder – om sanserne og autisme". Søger du konkrete idéer til hverdagen, kan "200+ lifehacks til et enklere liv med autisme" være relevant. Og arbejder du med ADHD hos unge og voksne, kan "Min ADHD" være en mulighed. Mange læsere har glæde af at kombinere flere perspektiver.
Salixas-pakken samler Louise Egelund Jensens (Salixas) fire bøger om livet med autisme. Bøgerne handler om sanser, følelser, stress og mad og er skrevet med udgangspunkt i hendes egne erfaringer.
Ja. "Eventyret om lysfolket" og fortsættelsen "Eventyret om forsvaret" af Sif Sirdorf bruger eventyrets form til at give følelser som angst, bekymring og tvivl en skikkelse, så de bliver lettere at tale om. "Tegnesamtaler – samtalestøttende tegnerier med børn og unge" giver en anden indgang, hvor tegninger bruges til at gøre samtaler mere visuelle og overskuelige. Hvad der hjælper, er forskelligt fra barn til barn og bøgerne giver forskellige måder at åbne for samtalen på.
Nej. SpektrumShop begyndte som Autismeforlaget og mange af vores udgivelser handler stadig om autisme. Men vi udgiver også bøger og materialer om bl.a. ADHD og følelser. Sortimentet i shoppen spænder i dag bredt med både bøger, hjælpemidler, visualiseringsværktøjer og sansestimulering.
Ja. Mange af vores bøger og materialer er relevante for både familier, institutioner og skoler. Offentlige kunder kan betale med EAN-nummer. Har du spørgsmål om et bestemt materiale eller om større bestillinger, er du altid velkommen til at kontakte os.