Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Man-tors 10-15, fre 10-12
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Pakkekalender 9-12 år

Pakkekalender til 9-12 år – fidgets til de lidt større børn


Her finder du vores forslag til en pakkekalender, til børn i alderen 9 til 12 år. Kalenderen rummer sanseringe, taktile armbånd, stressbolde og Tangles. Basisudgaven koster ca. 600 kr. I deluxe-udgaven til ca. 1.000 kr. er fem af lågerne skiftet ud med større overraskelser som f.eks. Thinking Putty. Du lægger selv produkterne i kurven og kan frit supplere, eller erstatte med andre produkter fra hele webshoppen.

Nogle børn i alderen 9 og 12 år begynder ofte at efterspørge fidgets, der i mindre grad ligner legetøj. Andre elsker stadig farver og squish. Forslaget rummer derfor både diskrete ting som sanseringe og mere legende produkter som Tangles og pop its.

Sådan bruger du forslaget

Læg 1 stk. af hvert produkt i kurven. Står der “fra sæt”, deles ét sæt ud over flere dage. Vælger du deluxe-udgaven, bytter du gaven ud på de dage, der er markeret med ⭐. Er et produkt udsolgt, kan du finde et alternativ i vores kategori Sansestimulering.
  1. december: Sansering® Blå
  2. december: Massagering til rolige hænder
  3. december: 2 taktile armbånd (fra sæt med 5)
  4. december: Fidget pad sort
  5. december: Elastik fidget snor (fra sæt med 3)
  6. december: Spiky dimsebold, stor
  7. december: Æggeformet stressbold (fra sæt med 3)
  8. december: Flexi bold
  9. december: Sansering® Kobber
  10. december: Dimsebold UV ⭐ Deluxe: Sensorisk fidget puslespil
  11. december: 2 taktile armbånd (fra sæt)
  12. december: Squeeze bold ⭐ Deluxe: Tangle Jr. Glow in the Dark (flyttes fra 24. december)
  13. december: Elastik fidget snor (fra sæt)
  14. december: Stressbold ⭐ Deluxe: Fidget squidgy teksturerede cirkler
  15. december: Æggeformet stressbold (fra sæt)
  16. december: Sansebold med blink og stjernestruktur
  17. december: Sansering® Grøn
  18. december: Fidget pad rød
  19. december: Taktilt armbånd (fra sæt)
  20. december: Pop it fidgetslegetøj
  21. december: Elastik fidget snor (fra sæt)
  22. december: Æggeformet stressbold (fra sæt)
  23. december: Sansebold med lys ⭐ Deluxe: Fidget Ooze rør, 3 stk.
  24. december: Tangle Jr. Glow in the Dark ⭐ Deluxe: Thinking Putty – Tidal Wave
Filtrer produkter19
   

Sådan er kalenderen bygget op

Flere produkter kommer i sæt, som fordeles over flere låger. Sanseringe i tre farver giver fx tre forskellige låger, mens et sæt med fem taktile armbånd kan deles ud i løbet af måneden. Til sidst venter en Tangle Jr., der lyser i mørket.

Deluxe-udgaven

I deluxe-udgaven er fem låger opgraderet. Her er blandt andet et sensorisk fidget-puslespil, teksturerede squidgy-cirkler og Fidget Ooze-rør. Juleaften venter Thinking Putty i varianten Tidal Wave.

Noget i hænderne til lektier og skærmtid

Mange børn i denne alder har glæde af noget i hænderne, når de laver lektier, læser eller ser film. Putty kan æltes og formes, mens taktile armbånd giver noget at mærke på uden at fylde.

Mere diskrete fidgets

Sanseringe, fidget pads og massageringe er små og lette at have på sig. De kan bruges i timerne, når der skal lyttes, eller derhjemme ved lektierne. For de børn, der er begyndt at foretrække fidgets med et mindre legende udtryk, kan de være et godt alternativ.

Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster pakkekalenderen til 9-12 år?

Basisudgaven koster ca. 600 kr. og deluxe-udgaven ca. 1.000 kr. Priserne er vejledende, da du selv vælger, hvilke produkter du lægger i kurven.

Hvilken pakkekalender kan I anbefale til mit barn?

Sansebehov viser sig forskelligt fra barn til barn og hvad der giver mest mening, afhænger af barnets alder, interesser og behov. Derfor findes der ikke én kalender, der passer til alle. Ønsker dit barn diskrete fidgets, kan vi f.eks. anbefale sanseringe eller fidget pads. Har dit barn brug for noget at ælte og forme, kan Thinking Putty være en mulighed. Mange børn har glæde af en blanding.

Hvad er Thinking Putty?

Thinking Putty er en elastisk masse, der kan æltes, strækkes og formes. Varianten Tidal Wave i deluxe-udgaven leveres med en magnet.

Kan jeg selv vælge indholdet?

Ja. Forslaget er blot til inspiration. Du kan frit bytte, fjerne eller tilføje produkter – også fra resten af vores webshop. Du er altid velkommen til at kontakte os for hjælp og vejledning.

Hvornår skal jeg bestille?

Husk at tjekke, om varerne er på lager. Det kan du se på det enkelte produkt. Er de på lager, anbefaler vi, at du bestiller senest den 21. november, så du er sikker på at have det hele hjemme til 1. december. Bestil gerne i god tid. 24 små gaver skal også pakkes ind. Det tager som regel længere tid end man tror – især når tapen driller og saksen er forsvundet.

Hvad gør jeg, hvis et produkt er udsolgt?

Så kan du finde et alternativ i vores kategori Sansestimulering. Her finder du mange produkter i samme prisleje, fx andre fidgets, bolde og sanseringe. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil have hjælp til at finde en erstatning.