Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

 Autisme

Hvad er autisme?

Endnu har videnskaben til gode at afdække helt, hvorfor autisme forekommer. I dag ved vi, at autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. At den er medfødt. Autisme skyldes hverken ’køleskabsmødre’, der ikke elsker deres børn, eller forkerte spisevaner. Man kan ikke spise eller elske sin autisme væk. Men man kan omfavne og anerkende den, som det, den også er: en gave.

Filtrer produkter426
  1 3 5 6 7 8  

Mennesker med autisme er lige så forskellige, som alle andre. Nogle er velbegavede grænsende til det geniale, andre har svært ved de kognitive funktioner og de fleste ligner gennemsnittet, hvad angår intelligens. Til gengæld har autister for det meste et eller flere områder, de er særligt interesserede i. Det kan være alt fra manga til flyvemaskiner eller dybhavsfisk. Det er en af gaverne ved at være autist: evnen til at fordybe sig fuldstændigt og glemme alt andet omkring sig.


Hvordan diagnosticeres autisme?

Autisme er en tilstand. Ikke en sygdom. En måde, hjernen arbejder på, der er adskiller sig fra flertallets. Du kan ikke se autisme. For at blive diagnosticeret som autist, skal man have særlige vanskeligheder, som også kaldes triaden. Altså tre områder, hvor man adskiller sig fra det såkaldte normalområde: i forestillingsevnen, det sociale samspil og i kommunikationen med andre.

Autisme diagnosticeres af en psykiater. Forskellige kriterier skal være opfyldt, før man hører til ’spektret’. For autisme er ikke statisk. Der findes mange versioner af tilstanden. Mange såkaldte funktionsniveauer. Derfor taler man om autisme spektrum tilstand (AST) eller autisme spektrum forstyrrelse (ASF), altså det område, tilstanden dækker over. Tilstanden er gennemgribende. Det betyder, at alle aspekter af personen med autisme er påvirket af udviklingsforstyrrelsen. Idet autisme ikke er en sygdom, kan den heller ikke helbredes.

Hvad kendetegner autisme?

Det sociale samspil er en central udfordring. Vanskeligheder med at aflæse andres ansigtsmimik og forstå metaforer, underforståede hentydninger og uklare meldinger. Mennesker med autisme tænker generelt konkret og forstår meddelelser ordret.

Mange har svært ved at strukturere deres hverdag eller at skulle noget, som ikke giver mening for dem. Ligesom samværet med mange mennesker, at være tæt på andre eller for mange sanseindtryk ofte opleves som belastende.

Hver enkel autist er unik og har behov for skræddersyet hjælp og støtte. Intelligensen er ikke afgørende her. Autister med en høj intelligens og et veludviklet sprog, som umiddelbart virker velfungerende på alle niveauer, kan have store udfordringer med at klare hverdagen, overskue bustransport, passe en uddannelse eller et arbejde. Og omvendt. Det usynlige handicap gør det svært for mange at forstå, at mennesket med autisme på den ene side kan forklare indviklede fysiske love og på den anden side ikke kan overskue køreplanen.

Såkaldte komorbide, dvs. samtidig optrædende sygdomme eller udviklingsforstyrrelser ses tit, som fx forskellige former for angst, OCD, ADHD, Tourettes Syndrom eller søvnforstyrrelser. Den samlede psykiske belastning fører til uro, stress og koncentrationsbesvær.

Hvordan støtter jeg mennesker med autisme?

Det vigtigste er at sænke stressniveauet. De krav, der stilles til den enkelte. For med stress følger forværring, især af de komorbide sygdomme. Hos Spektrumshop er vi specialister i produkter, der modvirker stress, forbedrer sanseintegrationen, letter dagligdagen og skaber ro og tryghed. Brug fx en kuglevest ved angstanfald. En Time Timer til at synliggøre tiden. Tangles til den indre uro. Kurser og bøger til mere viden. Piktogrammer til den daglige struktur. Eller sanseplader til en bedre sanseintegration, for blot at nævne et lille udvalg. Kontakt os, hvis du er i tvivl om det rette produkt til dig. Vi står klar til at hjælpe dig.