Koncentrationsbesvær

Et barn eller en voksen, der døjer med problemet, har ofte svært ved at sidde stille, holde styr på dagen eller arbejde fokuseret i længere tid ad gangen. Træthed og følelsen af, ikke at magte sin hverdag, er faste følgesvende. Så er der ikke langt til at man føler sig forkert, uduelig eller bliver ked af, ikke at kunne det samme, som andre.

Koncentrationsbesvær gør det vanskeligt at holde fokus i længere tid. Man mangler evnen til at samle sig om et emne, en opgave eller en situation. Hjernen er overbelastet. Den er kun i stand til at bearbejde en vis mængde af indtryk og sansninger, hvis de er af en kvalitet, hjernen kan forstå og bruge til noget. Og her er der hjælp at hente.

Hvorfor har man koncentrationsbesvær?

Enten er tilstanden erhvervet eller medfødt. Den første ses fx ved langstidsstress på jobbet, nybagte forældre og mennesker, der skal løse flere opgaver end de magter. Det gælder især for voksne.

Andre har en udviklingsforstyrrelse, der er medfødt. Her er sanseapparatet ikke udviklet på normal vis. De sanseindtryk, som hjernen modtager fra kroppens celler, er forstyrrede, fraværende eller dårlige. Og det filter, der skal sortere de sansninger, som hjernen skal registrere, bearbejde og handle på, mangler.
Denne kobling mellem det sansede og det, der skal forarbejdes, kaldes for sanseintegration. Arbejder vores centralnervesystem og krop dårligt sammen, skaber det kaos i hjernen. De dårlige input fører til dårlige output: Hjernen reagerer uhensigtsmæssigt og forkert på de sansede signaler.

Især mennesker med ADHD, ADD, stress, autisme og angst genkender denne uro i krop og sjæl. Hvor benene hele tiden bevæger sig, hænderne fumler og dimser med alt omkring sig og tankerne popper op i et væk.

Det, der virker som manglende vilje til at samarbejde udadtil, er i virkeligheden et krampagtigt forsøg på at holde sammen på sig selv.

Koncentrationsbesvær hos børn

Koncentrationsbesvær er frustrerende for det enkelte barn, der endnu ikke er i stand til at forstå og reagere hensigtsmæssigt. Skæld ud og eksklusion fra gruppen bliver ofte resultatet.

Tegnene kan være, at barnet ikke kan sidde stille, larmer og er uroligt. Det forstyrrer og afledes nemt fra det, det er i gang med. Barnet har svært ved at forstå fælles beskeder og indgå i fælles lege. Eller at huske det lærte, tilrettelægge og overskue opgaver, høre efter og lære nyt. I værste fald bliver barnet udadreagerende, fordi alle røde linjer er overskredet.

Koncentrationsbesvær hos voksne

Stress er en central årsag. Men også børn med udviklingsforstyrrelser bliver voksne. Og hvor børn primært reagerer udad, reagerer voksne indad. Her ses hovedpine, træthed, irritabilitet, dårlig hukommelse og uro i kroppen. Det er en udfordring at multitaske, huske informationer og være velorganiseret. Man har svært ved at holde fokus og opnå gode resultater. Det tærer på selvværdet og fører til yderligere stress.

ADHD og koncentrationsbesvær

ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse. Den defineres ved netop koncentrationsbesvær sammen med impulsivitet og hyperaktivitet. Tilstandens årsag findes i hjernen. Der er flere teorier. Måske skyldes den, at signalstofferne sender fejlagtige beskeder rundt i hjernen, måske at de ikke bliver modtaget korrekt.

ADHD er en stor udfordring for den enkelte og fører ofte flere andre psykiske sygdomme med sig. Selvkontrol, tid og kontakter, kan være svære at styre. Måske mister man sine ting, får popkorntanker eller taler hele tiden. Kroppen er i gang ustandselig. Det kræver energi og gør træt.

ADD og koncentrationsbesvær

Mennesker med ADD har stort set de samme udfordringer, som personer med ADHD. Den store forskel er fraværet af hyperaktivitetsdelen. ADD viser sig i en mere stille variant, der gør den ikke mindre svært at gennemskue. For alle de andre udfordringer er fortsat til stede.

Hvad kan man gøre ved koncentrationsbesvær?

Det, der ligger lige for, virker mindst: at italesætte og skælde ud. Koncentrationsbesvær kan ikke styres med viljen. I stedet skal kroppen hjælpes til at få gode, brugbare impulser sendt til centralnervesystemet, så kroppen og hjernen får ro.

Mestringsteknikker er vigtige hjælpere. En god søvnhygiejne, struktur på tilværelsen og forudsigelighed danner et godt udgangspunkt.
Hjælpemidler er mestringsværktøjer, der påvirker sanseapparatet og dermed den sanseintegration, der er forstyrret. Hjernen modtager de input, den kan bearbejde og arbejde videre på, så sindet slapper af.

Vi har en bred palet af gode produkter, der hjælper dig eller dit barn i en udfordret hverdag. Her følger et lille udpluk:

HabiCave

Find ro i din egen hule. Den akustikdæmpende stol, der minder om japansk origami, skærmer dig mod larm og indtryk. Gem dig i den alene eller sammen med en god ven. Her er plads til fordybelse og rolig væren.

Lappads

Læg lidt tyngde på benene, så de får ro. Skødepuden med vægtkugler stimulerer benenes sanseceller og sender gode signaler til hjernen om deres stilling. Det giver ro i muskler og hjerne. Du finder dem i flere vægtklasser, så puden modsvarer det konkrete behov.

Bios Reder

Her er stedet, når du bar brug for at være i dit helt eget sanserum. Lyden omkring dig dæmpes op til 4,4 dB. Den smukke, hængende kugle til at kravle ind i stimulerer alle sanserne og får hjernen til at geare ned.

Siddepuder

Urolige børn beroliges af at sidde på puder med kugler, der flytter sig i takt med kroppen. Det blide tryk på sansecellerne fortæller hjernen, hvor kroppen er, og skaber ro.

Inmu

Stille musik, der beroliger hjernen. En blød, rund krammepude i en lækker tekstur til at holde om. Inmu stimulerer både bevægelses-, høre- og følesansen og sender rolige impulser til hjernen. Den interaktive musikpude vågner, når du rører ved den, og stopper af sig selv. Uden knapper eller krav.