Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Silent Embrace sove pude

Silent Embrace – få en lysdæmpende pude og lyddæmpende pude i én


Silent Embrace er din lysdæmpende pude mod søvnbesvær og til middagsluren, når du vil helt væk for en stund. 
Silent Embrace er din lyddæmpende pude til campingferien med nabostøj som præmis, når din lejlighed er dårlig lydisoleret eller du bare ikke kan med ørepropper. 

Silent Embrace er din beroligende pude, når du er træt og fryser, er stresset og søvnløs og ikke orker flere velmenende søvnråd, men bare vil putte dig i din seng. 

Silent Embrace kan erstatte din øjenmaske, puden over hovedet eller propper i ørene, når du har brug for ro. 
Silent Embrace er et must, der supplerer alle dine andre gode tiltag for en bedre nattesøvn.

Det er også muligt at tilkøbe et søvnkursus. Du kan læse mere om kursuset her.
Filtrer produkter1
   

Silent Embrace er to puder i én: lyddæmpende pude til hovedet og lysdæmpende pude over hovedet 

Kan du ikke falde i søvn? Det skyldes ofte overfølsomhed over for lyd og lys, samt uro i tanker og krop. Er du særligt sensitiv eller har du fx autisme eller ADHD, kan det være en udfordring at få hjernen til at slappe af og få tankerne til at stå stille. Her spiller både lys og lyd en rolle. 

Prøv Silent Embrace i stedet for øjenmaske, ørepropper og den ekstra pude over hovedet, som du måske bruger, for at falde til ro. Puden fås både til personligt og institutionelt brug (hygiejnepuden).

Silent Embrace er produceret med memoryfoam, som er lyddæmpende og beholder sin form og position natten igennem. Lægger du puden tæt rundt om dit hoved, får du følelsen af at være i en beskyttet hule med lyddæmpning. Både når du ligger på siden og på ryggen. 

Med Silent Embrace følger et specialsyet betræk i en beroligende farve, som virker dæmpende på lyset omkring dig og giver øjnene ro. Hvil enten på ryggen eller på siden med Silent Embrace slået op om ørerne og nyd den beroligende lysdæmpende virkning.  

Hvorfor virker sovepuden Silent Embrace beroligende?

Silent Embrace er et knus, du giver dig selv. Puden omfavner dig med sin ”kramme-effekt”, som du måske kender fra fx kugle- og kædedyner. Her bare som pude, der omslutter hele dit hoved og gør dig tryg. 

Vi mennesker har brug for at blive berørt. Hudens sensorer reagerer på kontakten med andre mennesker, dyr eller krammedyr. Når berøringen bliver registreret af vores sanseapparat, udløser det hormonet oxytocin. Hormonet kaldes også krammehormonet eller kærlighedshormonet. Det bliver dannet i hypothalamus i mellemhjernen, dvs. der, hvor alle vores grundlæggende følelser som glæde, frygt, sult, lyst osv. bliver styret fra. Herfra sendes hormonet ned til hypofysen, der ligger som en lille dråbe midt i vores hjerne, godt beskyttet i en lille knoglehule. Hypofysen sender signalstoffet ud i kroppen, der giver dig velvære og en følelse af glæde i krop og sjæl. Samtidigt sørger varmen og tyngden fra puden for en fornemmelse af, at alt er trygt og godt.

Det er fascinerende, at vores krop ved noget så simpelt som et knus kan danne hormoner, der gør glad. Men det er kun en del af hemmeligheden bag Silent Embrace. Ydre indtryk, som lys og lyd spiller en stor rolle, når vi skal falde til ro og i søvn. 

Hvorfor er Silent Embrace en lysdæmpende pude?

Lyset påvirker vores pinealkirtel, kaldet koglekirtel på dansk. Denne kirtel, der ligger næsten midt i hjernen bag vores øjne, producerer melatonin, når øjet registrer mørke eller svindende lys. Hormonet får dig til at blive søvnig og forbereder kroppen til hvile. Det gør det lettere at falde i søvn.

Når du putter dig og lægger dit hoved godt ind i Silent Embrace-puden, vil lysniveauet automatisk blive sænket. Det er med til at aktivere frigivelsen af melatonin. Desuden hører der betræk i mørke og afdæmpede farver til vores Silent Embrace-pude. De er med til at fortælle kroppen og hjernen, at nu er det tid til at sove. På den måde virker Silent Embrace lysdæmpende og fremmer produktionen af sovehormonet melatonin.

Hvorfor er Silent Embrace en lyddæmpende pude?

Silent Embrace-puden indeholder fem enkelte pudedele af memoryfoam, der er samlet i et inderbetræk til en pude. Tilsammen danner puden en foldbar U-form, når den stilles op eller lægges rundt om baghovedet og langs med begge kinder. 

De tykke sidestykker lægger sig godt og tæt omkring hovedet. Skummet danner en lydbarriere mellem omgivelserne og dig, som bruger puden. Dens lyddæmpende virkning er helt op til 10 dB. Memoryfoamen er formstabil, dvs. at du ikke risikerer at miste den gode virkning i nattens løb. Umiddelbart kan skummet virke lidt tykt at ligge på, men da det bliver påvirket af varmen fra din krop, giver det snart efter og føles behageligt, uden at gå ud af form eller miste sin lydisolerende effekt. Dermed slutter puden sig yderligere tæt om dit hoved og lukker uønskede lyde ude.

Hvem kan bruge Silent Embrace-puden?

Alle større børn og voksne kan have gavn af Silent Embrace-pudens lysdæmpende og lyddæmpende virkning. Puden findes i fire forskellige udgaver: Hygiejnepuden, Lille, Mellem og Stor. 

Vigtigt: Silent Embrace er ikke designet til børn under 10 år!

Vælg mellem Silent Embrace til institutioner og den mere personlige variant: 

Hygiejnepuden

Denne type pude er særdeles velegnet til institutionsbrug. Fyldet består af fleksibel polyether-formskum (Lazyfoam M50) i fem dele (tåler ikke vask). Skummets betræk er af 100% polyurethan (aftørres med en desinficerende wipe), som igen er inden i et hvidt betræk af 100% bomuld (kan vaskes på 60+ grader og tørretumbles). 

Pudens yderbetræk, der er i 95% bomuld og 5%lycra, leveres i en mørk farve (kan vaskes på 60 grader samt tørretumbles).

Lille Silent Embrace, Mellem Silent Embrace og Stor Silent Embrace


Puderne er den mere personlige variant. Fyldet består af fleksibel polyether-formskum (Lazyfoam M50) i fem dele (tåler ikke vask). Skummets tykke betræk er af 100% polyester (kan vaskes på 40 grader og tørretumbles).  

Pudens yderbetræk, der er i 95% bomuld og 5%lycra (kan vaskes på 60 grader samt tørretumbles), fås i tre afdæmpede farver: den store i sort, den mellemste i mørkeblåt og den lille i mørkerødt. 

Er Silent Embrace et hjælpemiddel?

Har du kronisk søvnløshed, kan du søge om en bevilling til puden som hjælpemiddel hos din kommune. 
Ifølge Serviceloven § 112 kan man søge tilskud til bevilling af hjælpemidler, herunder Silent Embrace-puden, hvis man har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er et krav, at Silent Embrace-puden:
1.    i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2.    i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller  
3.    er nødvendig for at borgeren kan udøve et erhverv. 

NB! Puden er ikke designet til børn under 10 år.