Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
ADHD HjælpemidlerHvad er ADHD?I dag anser man ADHD for en biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der er medfødt. Den nøjagtige årsag til tilstanden kendes ikke, men man forsker især i to signalstoffers betydning: dopamin og noradrenalin. Mennesker med ADHD bliver ofte misforstået på grund af deres kroniske uro i kroppen, koncentrationsbesvær og impulsive adfærd. Hele systemet er konstant på overarbejde. Hjernen har tankemylder, hænder og fødder kan ikke holdes i ro, tanker omsættes til impulsive handlinger.Filtrer produkter374 |
Og det hele i højt tempo. Nederlag og skæld ud er faste følgesvende for mange børn med ADHD. I stedet har vi brug for en omverden, der lærer at forstå dem og se de positive aspekter, der følger med ADHD/ADD. Mennesker, der er innovative, kreativt tænkende og til tider kan det umulige.
Det stiller store krav til skolen og fritidsordningen, hvor især drenge opleves som hyperaktive, omkringfarende og ikke lyttende. Pigerne ses tiere med den mere stille variant uden hyperaktiviteten: ADD. Men både for både piger og drenge gælder det, at de har vanskeligheder ved at overskue opgaver og situationer. De oplever kollektive beskeder som abstrakte, der ikke indbefatter dem. De har svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter, og deres manglende evne til at fokusere, gør indlæringen til en udfordring. Fraværet af situationsfornemmelse giver knubs i forhold til andre børn og voksne, og de opleves ofte som provokerende, udfarende og sommetider aggressive.