Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: 77358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilotTrustpilot
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Studio 3 Undgå magtanvendelser

Studio III – Undgå magtanvendelse

Du møder ind på arbejdet og ved, at du i dag er ansvarlig for en borger, som du før har haft konflikter med. Du er allerede i gang med at overveje dine muligheder og handlinger. Hvad skal du gøre, hvis der opstår en konfliktfyldt situation under din vagt.
Vores Studio III-kursus giver dig og dine kolleger de værktøjer, I har brug for at deeskalere konflikter, inden de udvikler sig og ender med magtanvendelse. I lærer at arbejde med konfliktnedtrapning. Metoden, der er evidensbaseret, blev udviklet af den engelske professor Andrew Mc Donnell i 1980erne. Ved at forstå baggrunden for en reaktion og afkode, hvad der giver mening for den enkelte, undgår I tilspidsede situationer.
 
Filtrer produkter2
   

Hvordan undgår jeg magtanvendelser?

Kodeordene er Low Arousal, dvs. stressreduktion og kravtilpasning. I får vist vejen til at afdække, håndtere og undgå en truende konflikt. I stedet indarbejder I en strategi, der i respekt for den enkelte og med en høj grad af selvbestemmelse og ejerskab inddrager borgeren.   

Kurset er tilrettelagt til netop jeres behov og i forhold til jeres udfordringer. Kursets mål er at undgå voldelige hændelser, magtanvendelser og situationer, som skræmmer både borgere og professionelle.

Hvad er tanken bag low arousal?

Low Arousal er anvendt relationspædagogik. Tanken bag er, at en borger, som ikke bliver presset af uhåndterbare krav eller en hverdag, som ikke tager højde for dennes funktionsniveau, bliver stresset. Det overstimulerer hjernen, som i forvejen ofte er presset af motoriske udfordringer og sanseindtryk. Før eller siden kommer det punkt, hvor der ikke er plads til flere informationer. Der er ikke mere kapacitet til at reagere fornuftigt på en henvendelse. Reaktionen kommer i stedet i form af ufiltrerede emotionelle udbrud. Borgeren opleves som aggressiv og ikke samarbejdsvillig. De underliggende årsager er usynlige, da de er bygget op over tid. Med små irritationsmomenter og stressende situationer, hvor en lille hændelse til sidst bliver den udløsende faktor. Borgeren er i det røde felt. Personalet kan ikke nå borgeren og situationen eskalerer. Herfra er der ikke langt til magtanvendelser.

Ved at bruge Low Arousal-teknikkerne lærer I at se, høre og forstå det menneske, I står over for, på en ny måde. I indarbejder praktiske færdigheder, der tager udgangspunkt i den enkelte, og implementerer dem i jeres pædagogik. Hvad er det, der gør, at netop denne borger reagerer på en bestemt måde? Hvilke krav er det, han eller hun ikke kan honorere?  Hvilke faresignaler skal vi være ekstra opmærksomme på? I afdækker de bagvedliggende årsager for den udadreagerende adfærd og vreden. Det giver jer et fælles redskab til at modvirke konflikter og et bedre arbejdsmiljø. Sammen med borgeren finder I en ny kommunikationsform i respekt for den enkelte og dennes behov for at bestemme over sit eget liv.

Hvem henvender kurset sig til?

Målgruppen for kurserne er alle fagprofessionelle, der arbejder med mennesker med udviklingsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser, ADHD, indlæringsvanskeligheder, neuropsykiatriske problemstillinger eller udviklingshæmninger.
I fokus er skoler, skolefritidsordninger, opholdssteder, bosteder, værksteder, sygehuse, plejehjem, herberger, fixerum og lignende institutioner. Studio III arbejder med alle aldersklasser: børn, unge, voksne og ældre på alle funktionsniveau
er.