EAN betalingBetal med EAN nr.
ViabillRente og gebyrfrit op til 2.000 kr.
Hurtig leveringDag til dag levering
Returret21 dages fuld returret
Tlf.: +45 77358786Hverdage fra 8-16
Gå til EAN-betaling Besøg vores Facebook

Studio 3 kurser

Her er du: Kurser » Studio 3 kurser
Slut med konflikter og magtanvendelser.

Spektrumshop har overtaget rettighederne til den verdenskendte, velrenommerede og gennemtestede Konflikthåndteringsstrategi Studio 3 – en low arousal tilgang, der håndterer udfordrende og problemskabende adfærd uden konfrontation.

Det er med stor stolthed, at vi nu kan fortælle, at Studio 3 England har valgt SpektrumShop, til at udbyde Studio 3 kurser i Danmark.

Studio 3 står bag udviklingen af low arousal-tilgangen, der benyttes overalt i verden.

Low arousalmetoden giver redskaber til fagfolk, omsorgspersoner og familiemedlemmer til at håndtere udfordrende adfærd med udgangspunkt i omsorg og respekt.

Low Arousal er strategier til at håndtere udfordrende og problemfyldt adfærd, med fokus på at reducere stress, frygt, angst og frustration, samt at forebygge dannelse af aggressive miljøer og kritiske situationer i omgang med andre mennesker.

Ny forskning indikerer, at mange tilfælde af udfordrende adfærd utilsigtet udløses af plejepersonalet. Derfor er et centralt element i Studio 3 en reflekterende praksis. Dette betyder bogstaveligt talt, at vi som fagperson eller omsorgsperson skal undersøge vores eget bidrag til en konfliktfyldt situation og sandsynligvis ændre vores adfærd i overensstemmelse hermed.


PrintVis uden momsAnbefal
   

Konflikt

Når der sendes for mange impulser til hjernen, stiger arousalniveauet og dermed stressniveauet. Med et højt stressniveau følger ofte også, at personens reaktioner og adfærd bliver intensiveret, og evnen til at bearbejde informationer forringes samtidig med, at egenkontrollen risikerer at formindskes. Fortsætter stressniveauet med at stige, vil kroppen automatisk gå i ’overlevelsestilstand’, hvor der kun er tre handlemuligheder tilbage – kæmp, flygt eller frys.

Vores mission med Studio 3 er at uddanne relevante personer, hvad enten du er pårørende, socialpædagog, lærer eller noget helt fjerde eller femte, så man bliver i stand til at forebygge og forhindre, at konflikter opstår.
 

Hjælpen

Studio 3 udstyrer alle, der har med mennesker, der oplever udfordringer i forhold til at kontrollere arousal- og stressnivaeu, med redskaber til at reducere konflikter, magtanvendelser og nedsmeltninger.

Det gøres blandt andet ved at møde personen ud fra vedkommendes forudsætninger med en række tiltag, bl.a. ved at øge forudsigeligheden, tydeliggøre kommunikationen, reducerer sanseindtryk m.m. Ofte handler det i lige så høj grad om at tilpasse kravene til den enkelte persons formåen.

Det kan for eksempel være en helt dagligdagsting som at gå i bad, hvor omsorgspersoner/fagpersoner i arbejdet og samværet med personer, oplever, at stressniveauet pludselig kan stige meget hurtigt, og personen reagerer voldsomt og begynder at skælde ud. For at undgå, at situationen ender i en konflikt, kan det muligvis være hensigtsmæssigt, at man i stedet for at fastholde kravet om at gå i bad af sig selv, hjælpe med at finde et håndklæde frem, gennemgå hvad der skal gøres i forbindelse med badet, vaske kroppen og håret, lukke op for vandet og indstille det til den rette temperatur. Kort sagt hjælper personen med at leve op til kravene om at gå i bad. Hvilket betyder, at det er lettere for ham at komme ind i badet. 

Personale

Når personalet arbejder ud fra en Low Arousal-tilgang, er målet at finde mening og sammenhæng i samværet med personen.

Personalet skal tilpasse de krav og forventninger, der kan stilles, fordi en persons adfærd kan variere fra situation til situation. Derfor skal kravet i nogle sammenhænge ændres eller fraviges. I andre sammenhænge kan kravet fastholdes, men personen skal hjælpes til at acceptere kravet.

En person som ofte kommer i konflikt, er som regel ekstra sårbare over for stejle krav. Derfor er det som regel hensigtsmæssigt at stille krav på en måde, der gør det nemmere for personen at sige ’ja’ til kravet.
Udgangspunktet er, at mennesker gerne gør det, som opleves som forståeligt og logisk i situationen, men siger nej til det uforståelige.

Tilpasning af krav handler derfor ikke nødvendigvis om at sænke krav, men derimod om at stille krav på en måde, der fungerer.

Det kræver en konstant opmærksomhed på personen og kontakten/relationen samt en evne fra omgivelsernes side til at kunne være fleksibel og til at kunne ændre strategi.

Opsamling


Low Arousal-tilgangen:
  • Er en ikke-konfronterende måde, at håndtere problemskabende adfærd.
  • Er en tankegang med udgangspunkt i omsorg og respekt.
  • Tager udgangspunkt i personen ud fra personens forståelses af verden.
  • Er en tilgang som specifikt forsøger at undgå skadende indgreb eller modstand.
  • Er en tilgang, der kræver, at vi som personale ser på vores egen respons og adfærd og ikke udelukkende forholder os til personens respons.
  • Er en række strategier - udformet med henblik på at reducere yderligere optrapning af en konflikt.
  • Er desuden også en samling af strategier til håndtering af udfordrende adfærd, som fokuserer på at undgå konfrontation, ved primært at reducere udløsende faktorer og specifik adfærd, der kan stresse.
Ønsker du/I et kursus i hvorfor konflikter opstår, og hvordan de kan undgås, så kontakt os for mere info på pkn@spektrumshop.dk eller telefon: 77 35 87 86. Eller klikke dig ind og se de forskelllige kurser.
 
Vores kort-betalingstyperCopyright 2021. SpektrumShop ApS. Alle rettigheder forbeholdes.  
overlay