Jeg har store problemer med den proprioceptive sans (muskel- ledsansen), så for mig er det også et ekstra plus, at den øger min kropsbevidsthed, når jeg er pakket ind i den eller har den over mig (da vægten fra den afgrænser min krop). Den gør det også sværere for mig at bevæge mig en masse, så jeg synes også, den hjælper på min rastløshed.
Den føles som et stort varmt, behageligt og blødt kram (af den gode slags ;-) )…..som at være inde i en dejlige og tryg hule med hovedet udenfor.
Søvn og autisme går ikke altid hånd i hånd
Der er lavet flere undersøgelser, der viser, at os med autisme oplever mange flere søvnproblemer end dem, der mangler autisme.
Jeg har i rigtig mange år haft søvnproblemer og har prøvet mange forskellige ting. Alle de almindelige søvnhygiejnetips + varme fodbade - vanddunk på lænden - cremer - Baldrian og andre naturlægemidler - massage - akupunktur - Melatonin m.v.
Jeg har også prøvet forskellige kugledyner.
Nu har jeg dog fundet det, der virkelig har gjort en forskel, og det er min dejlige Sansedyne (som jeg nu slet ikke kan sove uden). Den har virkelig hjulpet på mine søvnproblemer. Både fået mig til at falde i søvn hurtigere, men også gjort, at jeg ikke vågner ret tit i løbet af natten mere.
Det gode ved dynen er, at den øger serotoninmængden i kroppen, hvilket er super godt, fordi serotonin er med til at danne melatonin, som er det hormon, der fortæller vores krop, at nu er det tid til at sove.
Ud over alle de gode “stoffer”, så påvirker dynen også mit nervesystem og får min krop til at slappe mere af og komme i en dybere søvn. Og så larmer den slet ikke nær så meget, som de dyner, der har de store kugler i. Den udgave, jeg har, hedder SILENT.
Jeg har store problemer med den proprioceptive sans (muskel- ledsansen), så for mig er det også et ekstra plus, at den øger min kropsbevidsthed, når jeg er pakket ind i den eller har den over mig (da vægten fra den afgrænser min krop). Den gør det også sværere for mig at bevæge mig en masse, så jeg synes også, den hjælper på min rastløshed.
Den føles som et stort varmt, behageligt og blødt kram (af den gode slags ;-) )…..som at være inde i en dejlige og tryg hule med hovedet udenfor.
Dynen er fremstillet i 100 % bomuld, så den er åndbar og hverken for kold eller varm.
Den fås fra 4,5 kg og helt op til 20 kg. Min vejer 10 kg. Jeg startede med en på 8 kg. Der er vist en tommelfingerregel om, at dynen ca. skal veje 10 % af ens kropsvægt + 1 kilo. Jeg vejer 54 kg, så min er tungere, men det er selvfølgelig individuelt, hvad der føles rarest og virker bedst. Det er vigtigt, at den heller ikke bliver for tung.
Det supersmarte ved dynen er også, at den er opbygget af 4 sektioner (voksenstørrelse). Det gør det muligt at bruge den til små børn (1 sektion), større børn (3 sektioner) og voksne (4 sektioner).
Det giver også mulighed for, at man f.eks kan udskifte en sektion med en, der er tungere, hvis man gerne vil have ekstra vægt et bestemt sted på kroppen. Sektionerne er sat sammen med lynlåse, så de er nemme at tage af og på.
Jeg tager ofte en enkelt sektion af og lægger om skuldrene. Det giver med det samme en følelse af ro både i hovedet og kroppen. Når jeg sidder og arbejder ved computeren eller ser tv, lægger jeg en sektion (som jeg har lagt dobbelt) på mine lår. Det giver også en følelse af jordforbindelse og mindre uro i benene.
Jeg kan huske tilbage, da jeg læste jura (før min autismediagnose), hvor jeg (også) havde et stort behov for at dæmpe mine sanser (og min hjerne). Der lagde jeg mig tit på gulvet med et par bind af Karnov’s lovsamling på brystet. Dengang vidste jeg jo ikke hvorfor, jeg havde det sådan, men den dejlige lovsamling gav mig ro. Den var dog noget bøvlet at ligge med. Så er sansedynen noget bedre.
Jeg er desuden vild med at dynen fra Spektrumshop bliver syet af nogle fantastiske mennesker med autisme på henholdsvis SOVI og Autismecenter Nordbo
Af Anne, Allerød d. 12.12.2018