Nu har jeg i knap en uge sovet med Silent Embrace sovepuden.
Jeg ved ikke, om jeg i den uge har været mere træt end sædvanlig, men hvis vi går ud fra, at det har jeg ikke, så må konklusionen være, at sovepuden har gjort noget godt for min søvn, for selvom jeg har et overordentlig godt sovehjerte, især under min 10 kg tunge Sansedyne, så har jeg sovet virkelig godt i de sidste par dage.

Puden af skum har to “vægge” der som navnet antyder, nærmest holder om ens hoved når man sover på ryggen og kan ligge ovenpå ens hoved, når man ligger på siden. Umiddelbart kan det lyde ubehageligt og klaustrofobisk, og da jeg har meget tendens til klaustrofobi, så var jeg da også skeptisk for om jeg kunne holde det ud, men for mig er effekten enormt beroligende og tryghedsskabende.
Jeg har fået puden i størrelse L og jeg ved ikke om det er meningen, at puden, når man ligger på ryggen, skal sidde tæt om ens hoved. Det gør min ikke på mig. Der er lidt luft til begge sider.
Jeg sover mest på ryggen, og har oplevet meget mindre behov for at skifte stilling i indsovningen efter jeg er begyndt at sove med Silent Embrace puden. Det er som om, at når jeg først ligger der, under min tunge dyne, med en pude der omfavner mit hoved, så bliver jeg liggende og jeg tror det samme gør sig gældende om natten, eftersom jeg har oplevet at sove tungere. Jeg syntes det er rigtig rart, at jeg kan dreje mit hoved bare en anelse og ligge mit ansigt op af den ene “væg”. Det føles trygt.
Væggene fungerer desuden lyd- og lysdæmpende. Så når jeg ligger derinde i min pude, så er der meget få forstyrrende sanseindtryk, og endnu færre, når jeg ligger på siden, med en “væg” liggende ovenpå mit hoved. Det føles næsten som en beskyttende hånd på hovedet og i den stilling er det tydeligt, at lydene bliver dæmpet af skummet i puden.
Man skal give puden en chance. De første par dage mosede jeg en del rundt med den, med at få “væggene” til at stå som de skal og når jeg skulle skifte stilling. Men jeg syntes puden er besværet værd, når man først finder ud af at bruge den korrekt. Jeg har beholdt mine almindelige puder ved siden af, så hvis jeg vil kan jeg bare flytte mit hoved lidt og ligge helt som jeg plejer.
Jeg giver Silent Embrace sovepuden mine varmeste anbefalinger!
Af Louise, Fredericia. d. 22.09.2020