Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
Motorisk legetøj |
Begrebet motorik bruges ofte i dagligdagens sprog. Men hvad dækker det egentligt over? Før vi vil fortælle dig, hvordan du styrker din eller dit barns motorik, vil vi gerne give dig lidt grundlæggende viden. Spring det bare over, hvis ikke det har din interesse.
Når vi taler om motorik, taler vi i virkeligheden om to forskellige ting, der er tæt forbundne: både kroppens evne til at styre musklerne samt foretage bevidste bevægelser og vores viden om, hvordan kroppen lærer og udvikler bevægelser. To sider af samme funktion, der hænger uløseligt sammen. Motorikken er en forudsætning for hele kroppens fysiske virkemåde. Ingen kan gå, cykle, løbe, skrive eller lave ansigter uden at bruge motorikken.
Der skelnes desuden mellem fin- og grovmotorik. Finmotorikken er en betingelse for, at vi kan skrive. Alle de fine muskelfibre, der styrer hånden og fingrene, skal fungere og være trænet. Det samme gælder for øjets og mundens samt de mimiske muskler – dem, der udtrykker vores sindstilstand.
Grovmotorik er fællesbetegnelsen for alle de store muskelgrupper og bevægelsesdele: benmuskler, skulderparti, knæ, albue og hofter mv. En veludviklet grovmotorik giver dig mulighed for at løbe, stå på ski, danse eller klatre i træer.