Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Livet Med Og Efter Bipolar Lidelse

300,00DKK(inkl. moms)
KundeklubOptjen kundeklub bonus:  - Læs mere
-+
Send forespørgsel
På lager,  forvent lev. 1 dag(e)
TjekFragt fra 39 DKK
Tjek21 dages fuld returret
TjekE-mærket Emærket
Livet med og efter bipolar lidelse er er en biografisk selvhjælpsbog skrevet af Sara Vafai-Blom.
Mød seks mennesker, der alle på forskellig vis er kommet sig fra bipolar affektiv sindslidelse. Nogle er raske i klinisk forstand, andre oplever at have et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Selvom de i perioder har gener, som de forbinder med deres sindslidelse. Deres rørende fortællinger om, hvad de har gennemgået, kan bidrage til håb og inspiration til såvel dem, der selv har fået en diagnose, som deres pårørende og professionelle.
”Jeg har skrevet denne bog, fordi vores familie manglede den, da vi var allerhårdest ramt. Hvor havde det været en hjælp både for vores datter og for min mand og mig, hvis vi havde haft nogle fortællinger om rigtige mennesker af kød og blod, der havde klaret at finde vej.”
Ph.d. Agnete Neidel skriver om recovery i et teorikapitel.

Anmeldelser:
Knud Kristensen, Landsformand SIND, har skrevet forordet. Han skriver bl.a.: “Historierne i bogen handler alle om mennesker, der har fået stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, men bogen vil også med fordel kunne læses af mennesker med andre diagnoser, deres pårørende og professionelle. Tak til Sara for at have indsamlet og bearbejdet disse historier – og ikke mindst for at have gjort dem tilgængelige for andre i en lettilgængelig form. Jeg er sikker på, at de kan være med til at give håb til andre, der enten selv er ramt af en psykisk lidelse eller er pårørende.”

Rikke Engell, Speciallæge i psykiatri, overlæge Psykiatrisk Center København Ambulatorium for Affektive Lidelser: “Det er et faktum, at nogle patienter kommer sig fra bipolar affektiv sindslidelse. Her er seks virkelige beretninger, der på hver sin måde fortæller om en vej derhen. Bogen kan give flere troen på, at det kan lykkes, og for andre være inspiration til et nemmere sygdomsforløb. Anbefales derfor til såvel patienter, pårørende som fagfolk.”

Mogens Seider, formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering og direktør for Fonden Fountain House: “Forfatteren har formået at få personerne i bogen til at udtrykke sig hudløst ærligt om meget personlige tanker og plager. Bogen bekræfter, at håbet altid skal have det sidste ord, og at man ikke kan manualisere hjælpen. Teorikapitlet er som at få faglitteratur i en human bouillonterning.”

Lidt om Sara Vafai-Blom
Sara Vafai-Blom er kultursociolog og psykoterapeut. Hun har bl.a. arbejdet med udvikling inden for det socialpsykiatriske område og som underviser på professionsuddannelserne. Sara er også mor til en datter, der fik diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Men som i dag ikke oplever, at diagnosen har relevans.
Varenr.: 400110006