Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Børn og angst

270,00DKK(inkl. moms)
KundeklubOptjen kundeklub bonus:  - Læs mere
-+
Send forespørgsel
På lager,  forvent lev. 2 dag(e)
TjekFragt fra 39 DKK
Tjek21 dages fuld returret
TjekE-mærket Emærket
Børn og angst
Af Lisbeth Jørgensen, Signe M. Schneevoigt Matthiesen og Mikkael Thastum

Angst er en naturlig del af børns udvikling, men hos nogle børn bider angsten sig fast. Hvad kan man som forælder selv gøre for at hjælpe sit barn – og hvornår bør man søge professionel hjælp?

Mørke, edderkopper, lukkede rum, adskillelse fra mor og far … Angst er en naturlig del af børns udvikling, og alle børn oplever i perioder angst i en eller anden grad. Nogle børn er mere ængstelige end andre – og for nogle bider angsten sig fast. Angsten bliver altoverskyggende og langvarig, og der skal mindre til at udløse den. Men hvad kan man som forælder selv gøre for at hjælpe sit barn – og hvornår bør man søge professionel hjælp?

Denne bog er en hjælp og støtte til forældre med ængstelige og angste børn, men er også relevant for andre voksne omkring barnet. Forfatterne beskriver kort og lettilgængeligt, hvad angst er, hvordan forskellige former for angst kommer til udtryk, hvordan man som forældre kan støtte barnet bedst muligt hjemme og i skolen, og hvilke muligheder der er for professionel hjælp.

Børn og angst indeholder en række interviews med forældre og børn, som åbenhjertigt fortæller om at have angsten helt tæt inde på livet. Som forælder til et barn med angst kan det være en lettelse at vide, at mange andre har stået med samme udfordringer, har kæmpet og klaret dem – og at der er mange ting, man kan gøre for at hjælpe sit barn.

Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi og børnesundhedspsykologi, etablerede i 2009 Angstklinikken for Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han har arbejdet sammen med Lisbeth Jørgensen og Signe M. Schneevoigt Matthiesen - begge psykologer. Bogen bygger på erfaringer fra arbejde med mere end 300 børn og unge med angstlidelser.

Vi var som forældre nødt til at lære det: at turde stille krav (…) Det var en ”aha-oplevelse” for mig som mor at opdage, hvor stor betydning min håndtering af hendes angst havde på hele forløbet…
Citat fra mor til en 15-årig pige med angst.

ANMELDERCITAT
"Jeg glædes over, at bogen, jeg ønskede mig, nu er blevet til, og jeg vil opfordre alle til at læse bogen, uanset om man er forældre, pårørende eller fagperson"
- Mia Kristina Hansen, Angstavisen, juni 2014.

Forfatterne medvirkede i DR1 Dokumentaren De angste børn om behandlingsprogrammet Cool Kids, som - ligesom denne bog - bygger på kognitiv adfærdsterapeutiske principper.
Varenr.: 301110001