Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter

Kursus i velfærdsteknologi

Send forespørgsel
Kursus i velfærdsteknologi på det specialiserede område
Inhouse kursus, eller hvis du ønsker et tilbud til en samlet gruppe personer.

Der findes utrolig mange forskellige IT-hjælpemidler til børn, unge og voksne med forskellige diagnoser, som kan kompensere for problemer med planlægning, strukturering, hukommelse, koncentration, søvn samt at møde til tiden m.m.

Ligeledes findes der utallige forskellige Apps i såvel Android og App Store, som er velegnet til at arbejde med følelser, social træning, konflikthåndtering og meget andet.

Men hvad skal du så vælge, med så mange forskellige IT-hjælpemidler på markedet?

Dette kursus vil give indblik i de mange forskellige programmer, Apps, hvad de hver især tilbyder og hvad du bør være opmærksom på ved valg af et IT-program/App.

Formålet med dette kursus er at få et indblik i, hvad velfærdsteknologien kan supplere med i dagligdagen, når man har en diagnose tæt inde på livet, og hvordan fagfolk kan målrette deres pædagogiske virke i en helhedsorienteret indsats.
Derudover vil der blive vist eksempler på, hvordan du kan bruge forskellige Apps som et fælles tredje, noget at være sammen om og have det sjovt med.
Målgruppe:
Kursuset henvender sig både til dig med en diagnose, forældre og fagfolk der er i berøring med børn, unge og voksne med forskellige diagnoser som fx autisme, ADHD og ADD.
Indhold:
Kursuset indeholder:
• Eksempler på IT-programmer der giver struktur, planlægning, påmindelser, forudsigelighed og overblik i hverdagen.
• Eksempler på Apps der kan hjælpe det enkelte menneske med større forståelse for egen og andres adfærd og følelser.
• Eksempler på Apps der passer på ens energiforbrug i løbet af dagen.
• Eksempler på Apps der har fokus på hukommelse og kommunikation.


OPLÆGSHOLDER
Jeg hedder Maj-Britt Løgstrup Sørensen og jeg er uddannet specialpædagog og AKT vejleder.

Jeg har arbejdet 16 år på en almen skole i Skive, hvoraf jeg arbejdede et år i skolens specialklasser. Igennem årene har jeg haft utrolig mange forskellige funktioner, herunder børnehaveklasseleder, støttefunktioner, pigegrupper på mellemtrinnet, for piger som har haft det svært i livet, samtaler i hjemmet, børn i skolevægring, hjælp til børn med forskellige diagnoser, vejledning til pædagoger og lærere, osv.
I min fritid har jeg involveret mig i handicappolitik og har tidligere blandt andet været formand for Autismeforeningen Kreds Limfjord, og er nu formand for STU Skivefjord samt formand for Handicaprådet i Skive.

Jeg har gennem mange år interesseret mig for velfærdsteknologien og har holdt mange foredrag om emnet, hvor jeg blandt andet havde en workshop på Skive Konferencen i 2015.

Mit kursus er bygget op omkring al min faglige, praktiske og personlige viden, som jeg gennem mange år har tilegnet mig, både som specialpædagog og mor til en datter på 16 år med autisme, hvor IT-hjælpemidler altid har været en del af vores dagligdag til stor glæde og hjælp.




Varenr.: 500630508
Måske du også er interesseret i følgende