Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Studiestart som neurodivergent: en god start på studielivet

At starte på, eller vende tilbage til studielivet, er en overgang hvor mange ting skal finde deres form. Der er nye rutiner, nye forventninger og en hverdag, hvor man både skal forholde sig til undervisning, opgaver, relationer, tid, energi og alt det praktiske omkring studiet.

På en videregående uddannelse er hverdagen ofte mindre ”topstyret” end tidligere. Man skal i højere grad selv holde styr på skemaer, deadlines, læsning, gruppearbejde, beskeder, pauser og hverdagsrutiner. I bogen Studiehjælperen beskrives det som, at man i højere grad skal lære at være sin egen “studiecoach”.

For studerende med autisme og/eller ADHD/ADD kan det derfor være særligt værdifuldt at forberede studiestarten med tydelige rammer, gode strategier og viden om de støttemuligheder, der findes.

I dette blogindlæg vil vi sætte fokus på ”Studiestart som neurodivergent” og har derfor inviteret Dorthe Hølck, som er medforfatter til Studiehjælperen, til at dele sin viden om studiestart, neurodivergens og de strategier, der kan støtte en mere overskuelig studiehverdag.

Studiehjælperen som guide til studielivet

Studiehjælperen er en guide, skrevet til studerende med autisme og/eller ADHD, der skal starte på, eller allerede er i gang med, en almen videregående uddannelse.

Bogen kan bruges som en praktisk guide til at få bedre greb om studielivet. Den sætter blandt andet fokus på struktur, undervisning, opgaver, deadlines, sociale krav, energi, støtte og de mange små situationer, der følger med en ny hverdag som studerende.

Den kan bruges af den studerende selv, men også sammen med en forælder, studievejleder, mentor, underviser eller anden fagperson. På den måde kan bogen både fungere som konkret guide og som samtaleredskab.

Dorthes perspektiv: Hvordan kan Studiehjælperen støtte?

Mit mål med at skrive Studiehjælperen er, at give unge med autisme og ADHD markant bedre betingelser, når de skal forberede sig på en videregående uddannelse. Min erfaring er klar: Jo bedre forberedt den enkelte unge er, desto stærkere bliver fundamentet for at trives og gennemføre studiet.

Bogen er dog ikke kun henvendt til de unge selv. Den er i høj grad også skrevet for at tydeliggøre, hvor afgørende en rolle omgivelserne spiller.

Det gør en enorm forskel, når...

Forældre og vejledere får en dybere forståelse for den unges udfordringer.
Mentorer og fagpersoner bliver mere bevidste om, hvordan de helt konkret kan støtte og tilpasse rammerne gennem studietiden.

Kort sagt er mit håb at klæde både de unge og deres netværk på, så flere med autisme og ADHD kan trives hele vejen til målstregen.

Hvad er vigtigt at have fokus på før studiestart?

Studiestart handler ikke kun om at møde op til undervisning, købe bøger og finde det rigtige lokale. Det handler også om at finde sin egen måde at være studerende på i en hverdag med mere ansvar, flere informationer og større selvstændighed.

Derfor kan det være en hjælp at tænke over, hvilke dele af studielivet der kan komme til at kræve ekstra overblik. Det kan for eksempel være undervisning, læsning, deadlines, transport, pauser, sociale situationer, mails, skemaændringer, beskeder fra undervisere og balancen mellem studie og fritid.

Det betyder ikke, at alt skal være på plads fra begyndelsen. Men det kan give en mere tryg og overskuelig start, når man på forhånd har tænkt over, hvor der kan være brug for struktur, strategier eller støtte.

Dorthes perspektiv: Forhold dig til, hvad autisme eller ADHD kan betyde

Mit absolut vigtigste råd til den unge er: Tag stilling til din diagnose, og skjul den ikke for dig selv. Jo bedre du kender dine egne kognitive forudsætninger, desto bedre kan du imødekomme dem, så de ikke ender med at spænde ben for studielivet.

Når jeg hjælper unge med at vælge studie, griber vi det typisk an i tre faser:

1. Find det rette studie og uddannelsessted

Processen starter altid med at udforske interessen for faget. Vi bruger ug.dk til at undersøge specifikke optagelseskrav og studieformer.

Et godt tip: Kontakt studievejlederen på det uddannelsessted, du overvejer. Forbered dine spørgsmål på forhånd, og tag gerne en tryg person med til samtalen.
Prøv det af: Hvis du stadig er i tvivl, anbefaler jeg at undersøge, om du kan blive "studerende for en dag". Det giver en uvurderlig mulighed for at mærke studiemiljøet på egen krop og vurdere, om undervisningsformen passer til dig.

2. Tag højde for en eventuel flytning

Hvis studiestart også betyder flytning til en ny by, skal der tages stilling til økonomi og boligform. Det er en kæmpe forandring at skifte både by og starte på studie samtidigt, og det kan hurtigt virke overvældende.

3. Aktiver dit netværk i god tid

Fordi forandringerne er store, er det afgørende at tale med netværket om, hvilken praktisk støtte de kan bidrage med. Lav klare aftaler om hjælp til:

Flytning og indretning af lejligheden
Praktiske opgaver som madlavning, tøjvask og rengøring

Ved at være på forkant med både diagnosens betydning og de praktiske rammer, skaber du det bedst mulige fundament for en tryg overgang til studielivet.

Struktur, energi og pauser hænger sammen

Struktur handler ikke nødvendigvis om at planlægge alt i detaljer. For mange handler det i højere grad om at gøre hverdagen tydelig nok til, at man kan finde ro, retning og handlemuligheder i det, der skal ske.

I studielivet kan struktur både handle om praktisk overblik og om at lære sine egne behov bedre at kende. Hvornår er der brug for forberedelse? Hvornår er der brug for pauser? Hvad hjælper, når der kommer ændringer? Og hvordan kan man skabe en hverdag, hvor der også er plads til restitution?

For neurodivergente studerende kan energi og pauser være en vigtig del af studieteknikken. Hvis meget energi går til transport, nye relationer, beskeder, gruppearbejde eller skift i løbet af dagen, kan det være relevant at tænke pauser ind som en aktiv del af studiehverdagen.

Dorthes perspektiv: Den studerende skal lære at være sin egen studiecoach

I Studiehjælperen beskriver vi, hvordan unge med autisme og ADHD på en videregående uddannelse skal lære at være deres egen studiecoach. Det betyder i praksis, at du selv skal tage ansvaret for at bevare overblikket over både studiehverdagen og eksamensperioderne.

Nøglen er energistyring. En studiehverdag handler nemlig om meget mere end bøger; det kræver også energi at bo alene og navigere i nye sociale kontekster. Derfor skal du lære at prioritere din tid og dine kræfter benhårdt.

Skab faste rutiner for at spare på energien

Når hverdagen er bygget op omkring faste rutiner, bliver de til gode vaner. Det smarte ved vaner er at de sparer din hjerne for energi.

Prøv at strukturere din dag omkring tre faste holdepunkter:

Morgenrutine: Gør dig klar og indstil hjernen på studiedagen.
Eftermiddagsrutine: Få læst lektier og forbered næste dags program, så snart studiedagen slutter.
Aftenrutine: Sæt tid af til madlavning, praktiske opgaver, sociale aktiviteter og – vigtigst af alt – mental afslapning.

Husk pauserne: Det er afgørende at holde reelle pauser i løbet af dagen. Hav gerne en liste klar med forskellige, uforpligtende ting, du kan lave, når du holder pause.

Gode råd til studiepladsen og eksamenstiden

For at støtte din indre studiecoach, får du her tre konkrete anbefalinger til hverdagen:

Indret en fast studieplads: Dediker et specifikt sted i dit hjem til studierne. Når du sidder der, signalerer du til hjernen, at det er tid til at arbejde. Når du rejser dig, har du fri. Undgå at læse i sengen! Det forvirrer hjernen, som forbinder sengen med søvn, hvilket både kan ødelægge din koncentration og din nattesøvn.
Sæt en tidsgrænse: Pas på med at ”overperforme”. En stærk anbefaling er at bruge maksimalt 6 timer om dagen på studiet, og huske at prioritere daglige gåture eller motion for at få frisk luft og nulstille hovedet.
Lav en nødplan til eksamensperioden: Eksamenstiden kræver en helt særlig planlægning, så du ikke brænder ud. Brug meget gerne en fagperson eller mentor til at hjælpe dig med at skabe det forkromede overblik over eksamensugerne, så du bevarer roen.

Hvorfor er pauser og restitution vigtige?

Pauser behøver ikke være lange for at gøre en forskel. Det kan være små pauser mellem undervisningstimer, en rolig aktivitet efter en lang dag, hørebøffer på transporten eller en plan for, hvordan man lander, når man kommer hjem.

Det vigtigste er, at pauserne ikke først bliver tænkt ind, når energien er brugt op.

Dorthes perspektiv: Hjernen arbejder ikke godt uden pauser

At strukturere en studiedag, hvor pauserne rent faktisk prioriteres, er altafgørende for at komme godt igennem en videregående uddannelse. Sandheden er simpel: Hjernen kan ikke præstere optimalt uden afbræk.

Når man har autisme eller ADHD, kan pauser dog være en kompleks størrelse og reaktionerne på dem er vidt forskellige fra person til person. I min praksis oplever jeg ofte, at pauser kan udløse forskellige udfordringer:

Følelsen af dovenskab: For nogle unge føles pauser unødvendige eller som spild af tid, hvilket kan udløse dårlig samvittighed.
Frygten for at gå i stå: Mange frygter, at hvis de først holder en pause og slipper koncentrationen, kan de ikke overskue at sætte i gang igen.
Pauserne tager over: For andre kan det være svært at begrænse pausen, så den ender med at opsluge for meget af studiedagen.

Genkender du disse mønstre og oplever du pauser som en udfordring i hverdagen? Så er min klare anbefaling igen at tage en snak med en fagperson eller mentor. Sammen kan I lægge en konkret plan for hvordan pauserne tilrettelægges, så de rent faktisk lader dig op, i stedet for at dræne dig.

Undersøg mulighederne for støtte under uddannelsen

Når man har en autisme- eller ADHD/ADD-diagnose og starter på en almen videregående uddannelse, kan der være støttemuligheder, som det er en god idé at kende til allerede før studiestart.

Det kan for eksempel være SPS, som står for specialpædagogisk støtte. For studerende med autisme og ADHD/ADD kan SPS blandt andet handle om struktur, overblik, planlægning, eksamen, gruppearbejde eller strategier til læsning, energi og deadlines.

Det er uddannelsesstedet, der hjælper med at søge SPS. Derfor kan det være en god idé at kontakte studievejledningen eller den SPS-ansvarlige, når man er optaget, eller når man bliver opmærksom på et behov for støtte.

Der kan også være andre former for støtte, som er relevante at undersøge. Det kan for eksempel være SU-handicaptillæg eller kommunale støttemuligheder, hvis hverdagsopgaver, bolig eller daglige rutiner påvirker overskuddet til studiet.

Dorthes perspektiv: Forbered dig på, hvilken støtte der er brug for

Når du har autisme eller ADHD, findes der flere mulige støtteordninger, som kan hjælpe dig med at klare hverdagen og studiet. Det er en rigtig god idé at undersøge og søge disse i god tid.

1. SPS-støtte (Specialpædagogisk støtte)

Jeg anbefaler klart, at du i første omgang søger SPS-støtte for at afklare, om det er noget for dig. Forbered dig gerne på forhånd på, hvad du har allermest brug for. Støtten kan blandt andet hjælpe dig med at:

Skabe struktur og overblik i studiehverdagen.
Få indblik i de specifikke faglige krav.
Prioritere dine opgaver, så du ikke brænder ud.
Fokusere på trivsel (hvilket tilbydes på en del uddannelser).

En vigtig overvejelse: Mærk efter, om du har det mentale overskud til støtten lige nu. SPS-timerne lægges oveni selve studiet, så det kræver også energi at modtage hjælpen.

2. Handicaptillæg til SU

Du kan søge om handicaptillæg sideløbende med din SU. Da processen er beskrevet detaljeret i bogen, vil jeg ikke gå i dybden med det praktiske her, men i stedet fremhæve formålet: Kompensationsprincippet.

Handicaptillægget er sat i verden for at sikre dig lige vilkår. Pengene kan give dig det nødvendige økonomiske råderum til at købe ydelser, du har brug for på grund af din autisme eller ADHD – f.eks. til at betale for rengøring, en privat konsulent eller en lidt dyrere bolig, der imødekommer dine behov. I bogen kan du blandt andet lade dig inspirere af Emilie, som er neurodivergent og fortæller, hvordan hun bruger støtten.

3. §85 bostøtte ved flytning

Hvis du flytter i en studiebolig eller egen lejlighed, kan du ansøge om det, der kaldes en §85 bostøtte hos den kommune, du flytter til. Det er kommunens opgave at vurdere, om du er i målgruppen.

Også her skal du overveje, om du har overskuddet til at starte et samarbejde op midt i en i forvejen stor flytteproces. En god idé kan være at bo i lejligheden et stykke tid først, falde til, og derefter vurdere, om du har brug for bostøtten. Det vigtigste er, at du ved, at muligheden eksisterer.

Til dig, der er forælder, vejleder eller fagperson

Selvom studiestart først og fremmest handler om den studerende, spiller omgivelserne ofte en vigtig rolle. Som forælder, studievejleder, mentor eller fagperson kan man støtte ved at være nysgerrig på den enkeltes behov frem for at antage, hvad der virker.

Det kan være hjælpsomt at spørge, hvad der tidligere har givet ro i nye overgange, hvor informationer kan gøres mere tydelige, og hvilke aftaler der med fordel kan være på plads fra starten.

For mange neurodivergente studerende kan det være en lettelse, når støtte bliver gjort konkret og praktisk. Ikke som noget særligt eller forkert, men som en naturlig del af at skabe en hverdag, der kan fungere.

Dorthes perspektiv: Praktisk støtte kan gøre en stor forskel

Pårørende og netværk: Den praktiske støtte er guld værd

Husk på, at det at gennemføre en videregående uddannelse kræver meget mere end blot gode intellektuelle færdigheder. Det kræver også modenhed og mentalt overskud at håndtere alt det nye, der naturligt følger med studielivet. Som pårørende er det derfor en rigtig god idé at overveje, hvordan og med hvad I bedst kan støtte.

Min erfaring er klar: Den bedste støtte, I kan give, er den praktiske. Særligt i starten har den unge brug for at kanalisere alt sit fokus og sin energi over på selve studiet.

Bor den unge stadig hjemme? Skru gerne lidt ekstra op for serviceniveauet i en periode, så de praktiske pligter derhjemme ikke dræner overskuddet.
Flytter den unge ud? Tilbyd jeres praktiske hjælp i hverdagen – men husk altid at respektere et nej, hvis den unge har brug for at trække grænser.

En god studiestart behøver ikke være perfekt

Studiestart behøver ikke være perfekt for at være god. Det vigtigste er ikke at have styr på alt fra dag ét, men at have nogle redskaber, der gør det lettere at finde fodfæste undervejs.

For neurodivergente studerende kan en god start handle om at kende sine behov, skabe overblik, tage pauser alvorligt og finde strategier, der passer til hverdagen.

Studiehjælperen kan være en støtte i den proces. Både som konkret guide, som samtaleredskab og som en måde at få sat ord på noget af det, der ellers kan være svært at forklare.

Dorthes tre vigtigste råd til studiestart

Hvis jeg skal skære det hele ind til benet og fremhæve de tre absolut vigtigste ting, I skal tage højde for op til studiestarten, er det disse:

1. Brug god tid på at vælge det rette studie og uddannelsessted.

Husk: Hvis den unge efter studiestart alligevel skulle komme i tvivl, er det ikke verdens undergang – der er altid gode muligheder for at skifte undervejs.

2. Tænk over boligens placering, hvis studiestarten kræver en flytning.

Husk: Lang transporttid og logistik kan være en enorm energisuger. Kan lang transport undgås, er det en kæmpe fordel for hverdagsstrukturen.

3. Forhold dig aktivt til, hvad autismen eller ADHD’en betyder for dig og dit studie.

Husk: Diagnosen er en del af studielivet, og jo før du tager ejerskab over dine behov, desto bedre bliver din studietid.

Se Studiehjælperen her:

Se Studiehjælperen her

FAQ om studiestart, autisme og ADHD/ADD

Hvem er Studiehjælperen relevant for?

Studiehjælperen er skrevet til autistiske studerende og studerende med ADHD/ADD, der skal starte på eller allerede er i gang med en almen videregående uddannelse. Bogen kan også være relevant for forældre, mentorer, studievejledere, undervisere og andre fagpersoner.

Hvorfor kan studiestart kræve ekstra opmærksomhed, når man er autist eller har ADHD/ADD?

På en videregående uddannelse skal man ofte selv skabe meget af den struktur, der tidligere har været mere tydelig. Det kan for eksempel handle om skema, deadlines, læsning, gruppearbejde, pauser, transport og informationer fra uddannelsesstedet.

Hvordan kan man forberede sig på studiestart?

Det kan være en hjælp at skabe overblik over den første uge, finde skema og lokaler, undersøge hvor vigtige beskeder kommer fra og overveje, hvordan pauser og restitution kan tænkes ind i hverdagen. For nogle giver det også ro at besøge uddannelsesstedet på forhånd.

Hvordan kan struktur støtte i studielivet?

Struktur kan gøre studiehverdagen mere tydelig og lettere at navigere i. Det kan for eksempel være en kalender, en ugeplan, faste rutiner, visuelle oversigter, pauser i kalenderen eller en plan for, hvad man gør, når noget ændrer sig.

Hvorfor er pauser og energi vigtige i studielivet?

Pauser og energi er en vigtig del af studieteknikken, rutiner, visuelle oversigter, pauser i kalenderen eller en plan for, hvad især hvis man bruger meget energi på skift, sociale situationer, transport, læsning eller mange informationer i løbet af dagen. Når pauser tænkes ind på forhånd, kan det blive lettere at bevare overblik og overskud.

Hvad kan nære relationer og fagpersoner gøre for at støtte?

Nære relationer og fagpersoner kan støtte ved at være nysgerrige på den studerendes egne erfaringer og behov. Ofte kan praktisk støtte, tydelige aftaler og hjælp til overblik gøre en stor forskel, især i starten af studiet.