Returret21 dages returret
Menu
Studiestart som neurodivergent: en god start på studielivet
At starte på, eller vende tilbage til studielivet, er en overgang, hvor mange ting skal finde deres form. Der er nye rutiner, nye forventninger og en hverdag, hvor man både skal forholde sig til undervisning, opgaver, relationer, tid, energi og alt det praktiske omkring studiet.
På en videregående uddannelse er hverdagen ofte mindre styret end tidligere. Man skal i højere grad selv holde styr på skemaer, deadlines, læsning, gruppearbejde, beskeder, pauser og hverdagsrutiner. I bogen Studiehjælperen beskrives det som, at man i højere grad skal lære at være sin egen “studiecoach”.
For studerende med autisme og/eller ADHD/ADD kan det derfor være særligt værdifuldt at forberede studiestarten med tydelige rammer, gode strategier og viden om de støttemuligheder, der findes.
I dette blogindlæg har vi inviteret Dorthe Hølck, som er medforfatter til Studiehjælperen, til at dele sin viden om studiestart, neurodivergens og de strategier, der kan støtte en mere overskuelig studiehverdag.
Studiehjælperen som guide til studielivet
Studiehjælperen er skrevet til studerende med autisme og/eller ADHD, der skal starte på, eller allerede er i gang med, en almen videregående uddannelse.
Bogen kan bruges som en praktisk guide til at få bedre greb om studielivet. Den sætter blandt andet fokus på struktur, undervisning, opgaver, deadlines, sociale krav, energi, støtte og de mange små situationer, der følger med en ny hverdag som studerende.
Den kan bruges af den studerende selv, men også sammen med en forælder, studievejleder, mentor, underviser eller anden fagperson. På den måde kan bogen både fungere som konkret guide og som samtaleredskab.
Hvordan kan Studiehjælperen støtte?
Mit mål med at skrive Studiehjælperen har været at give unge med autisme og ADHD bedre betingelser for at forberede sig på en videregående uddannelse.
Min erfaring er, at jo bedre forberedt den enkelte er, jo bedre bliver forudsætningerne for at trives og gennemføre en uddannelse.
Bogen er også skrevet for at tydeliggøre, at omgivelserne omkring den unge kan spille en vigtig rolle. Det kan være meget hjælpsomt, når forældre, vejledere, mentorer og fagpersoner bliver mere bevidste om, hvordan de konkret kan støtte den unge gennem studiet.
Kort sagt er håbet, at flere unge med autisme og ADHD får de bedst mulige betingelser for at trives og gennemføre en uddannelse.
Hvad er vigtigt at have fokus på før studiestart?
Studiestart handler ikke kun om at møde op til undervisning, købe bøger og finde det rigtige lokale. Det handler også om at finde sin egen måde at være studerende på i en hverdag med mere ansvar, flere informationer og større selvstændighed.
Derfor kan det være en hjælp at tænke over, hvilke dele af studielivet der kan komme til at kræve ekstra overblik. Det kan for eksempel være undervisning, læsning, deadlines, transport, pauser, sociale situationer, mails, skemaændringer, beskeder fra undervisere og balancen mellem studie og fritid.
Det betyder ikke, at alt skal være på plads fra begyndelsen. Men det kan give en mere tryg og overskuelig start, når man på forhånd har tænkt over, hvor der kan være brug for struktur, strategier eller støtte.
Forhold dig til, hvad autisme eller ADHD kan betyde
Det vigtigste råd fra mig er, at den unge tager stilling til, om og hvordan autisme eller ADHD kan få betydning for overgangen til studielivet.
Det er en stor anbefaling ikke at skjule autisme eller ADHD for sig selv. Jo bedre den unge kender betydningen af sine særlige forudsætninger, jo bedre bliver mulighederne for at imødekomme dem, så de ikke bliver begrænsende.
Det er også vigtigt at bruge tid på at finde den rette uddannelse og det rette uddannelsessted. Når jeg er en del af processen, starter vi altid med at tale om interessen for faget eller professionen. Derefter undersøger vi optagelseskrav og studieform, for eksempel via ug.dk.
Jeg anbefaler også, at man kontakter uddannelsesstedets studievejleder for at få en uddybende snak om studieforholdene. Til den samtale er det en god idé at have forberedt spørgsmål på forhånd og overveje, om det vil være rart at have en tryg person med.
Hvis den unge stadig vurderer, at det er den uddannelse, der skal satses på, anbefaler jeg at undersøge muligheden for at være studerende for en dag eller to. Det giver mulighed for at mærke studiekonteksten og vurdere, om undervisningsformen passer til den unge.
Det er også vigtigt at tage stilling til, om studiestart kræver en flytning til en ny by. Hvis det er tilfældet, skal den unge både overveje økonomi, boligform og behov. Det kan være en stor forandring at flytte samtidig med studiestart, og derfor anbefaler jeg, at den unge taler med sit netværk om, hvilken støtte de kan bidrage med. Det kan for eksempel være flyttehjælp, indretning af lejlighed, færdige madretter, vask af tøj eller hjælp til rengøring.
Struktur, energi og pauser hænger sammen
Struktur handler ikke nødvendigvis om at planlægge alt i detaljer. For mange handler det i højere grad om at gøre hverdagen tydelig nok til, at man kan finde ro, retning og handlemuligheder i det, der skal ske.
I studielivet kan struktur både handle om praktisk overblik og om at lære sine egne behov bedre at kende. Hvornår er der brug for forberedelse? Hvornår er der brug for pauser? Hvad hjælper, når der kommer ændringer? Og hvordan kan man skabe en hverdag, hvor der også er plads til restitution?
For neurodivergente studerende kan energi og pauser være en vigtig del af studieteknikken. Hvis meget energi går til transport, nye relationer, beskeder, gruppearbejde eller skift i løbet af dagen, kan det være relevant at tænke pauser ind som en aktiv del af studiehverdagen.
Den studerende skal lære at være sin egen studiecoach
I Studiehjælperen beskriver vi, at den unge med autisme og ADHD på en videregående uddannelse skal lære at være sin egen studiecoach.
Det betyder, at den unge skal være opmærksom på, at det i højere grad bliver hans eller hendes ansvar at skabe overblik over studiehverdagen og eksamensperioderne.
Derfor bliver det vigtigt at se på, hvordan energien bruges bedst muligt. Studiehverdagen handler selvfølgelig om studiet, men også om praktiske opgaver, hvis man bor alene, og om sociale sammenhænge, som også kræver energi.
Jeg anbefaler, at studiehverdagen bygges op med rutiner, fordi rutiner kan blive til vaner, og vaner sparer energi. Det kan for eksempel være:
- En morgenrutine, der hjælper den studerende med at blive klar til studiedagen.
- En rutine efter endt studiedag, hvor der bliver læst, skabt overblik og gjort klar til næste dag.
- En aftenrutine med mad, praktiske opgaver, sociale aktiviteter og afslapning.
Pauser er også vigtige, og det er godt at have forskellige ting at lave i pauserne.
I eksamensperioder kan det være en god idé at lave en særlig plan, så energien fastholdes bedst muligt. Her kan det være hjælpsomt at bruge en fagperson til at skabe overblik over eksamensugerne. Jeg anbefaler også, at der ikke bruges mere end seks timer om dagen på studie, og at motion og gåture prioriteres.
Det kan desuden være en god idé at lave en fast studieplads. Den kan signalere, at nu er det studietid, men også at studietiden slutter igen. Det er for eksempel ikke en god idé at sidde i sengen og studere, fordi sengen helst skal signalere hvile og søvn.
Hvorfor er pauser og restitution vigtige?
Pauser behøver ikke være lange for at gøre en forskel. Det kan være små pauser mellem undervisningstimer, en rolig aktivitet efter en lang dag, hørebøffer på transporten eller en plan for, hvordan man lander, når man kommer hjem.
Det vigtigste er, at pauserne ikke først bliver tænkt ind, når energien er brugt op.
Hjernen arbejder ikke godt uden pauser
Det at danne en studiedag, hvor pauserne prioriteres, er afgørende for at komme godt igennem et studie. Det er vigtigt at have en forståelse for, at hjernen ikke kan arbejde godt uden pauser.
Det er også vigtigt, at den unge bliver bevidst om, hvordan autisme eller ADHD kan påvirke forholdet til pauser. For nogle kan pauser føles unødvendige eller som dovenskab. For andre kan der være en frygt for, at en pause gør det svært at komme i gang igen. Og for nogle kan pauserne komme til at fylde for meget.
Hvis pauser opleves som en udfordring i hverdagen, anbefaler jeg, at den unge taler med en fagperson om, hvordan pauserne kan tilrettelægges.
Undersøg mulighederne for støtte under uddannelsen
Når man har en autisme- eller ADHD/ADD-diagnose og starter på en almen videregående uddannelse, kan der være støttemuligheder, som det er en god idé at kende til allerede før studiestart.
Det kan for eksempel være SPS, som står for specialpædagogisk støtte. For studerende med autisme eller ADHD/ADD kan SPS blandt andet handle om struktur, overblik, planlægning, eksamen, gruppearbejde eller strategier til læsning, energi og deadlines.
Det er uddannelsesstedet, der hjælper med at søge SPS. Derfor kan det være en god idé at kontakte studievejledningen eller den SPS-ansvarlige, når man er optaget, eller når man bliver opmærksom på et behov for støtte.
Der kan også være andre former for støtte, som er relevante at undersøge. Det kan for eksempel være SU-handicaptillæg eller kommunale støttemuligheder, hvis hverdagsopgaver, bolig eller daglige rutiner påvirker overskuddet til studiet.
Forbered dig på, hvilken støtte der er brug for
Jeg anbefaler, at den unge søger SPS-støtte, i første omgang for at afklare om det kan være hjælpsomt.
Det er også vigtigt, at den unge forbereder sig på, hvilken støtte der er brug for. Det kan være støtte til at få overblik, få indblik i de faglige krav, prioritere opgaver eller skabe struktur i hverdagen. På nogle uddannelser kan der også gives støtte med fokus på trivsel.
Den unge skal samtidig vurdere, om der er overskud til SPS, fordi støtten kommer oveni selve studiet.
En anden mulighed kan være at søge handicaptillæg, som søges i forbindelse med SU. Målet med handicaptillægget er kompensationsprincippet, altså at sikre mere lige vilkår. Pengene kan for eksempel bruges på en bolig, der imødekommer de behov, der kan opstå på grund af autisme eller ADHD. Det kan også være rengøring eller støtte fra en konsulent, som kan hjælpe under studiet.
Hvis den unge flytter i studiebolig, kan der også undersøges mulighed for bostøtte. Det søges ved den kommune, man flytter til, og det er kommunen, der vurderer, om den unge er i målgruppen. Det kan være vigtigt at overveje, om der er tid og overskud til et samarbejde med bostøtten. Det kan også være en idé at bo i lejligheden et stykke tid og derfra vurdere, om bostøtte vil være hjælpsomt. Det vigtigste er at vide, at muligheden findes.
Til dig, der er forælder, vejleder eller fagperson
Selvom studiestart først og fremmest handler om den studerende, spiller omgivelserne ofte en vigtig rolle. Som forælder, studievejleder, mentor eller fagperson kan man støtte ved at være nysgerrig på den enkeltes behov frem for at antage, hvad der virker.
Det kan være hjælpsomt at spørge, hvad der tidligere har givet ro i nye overgange, hvor informationer kan gøres mere tydelige, og hvilke aftaler der med fordel kan være på plads fra starten.
For mange neurodivergente studerende kan det være en lettelse, når støtte bliver gjort konkret og praktisk. Ikke som noget særligt eller forkert, men som en naturlig del af at skabe en hverdag, der kan fungere.
Praktisk støtte kan gøre en stor forskel
Det at tage en videregående uddannelse kræver ikke alene gode intellektuelle færdigheder. Det kræver også modenhed og overskud til at håndtere alt det nye, der naturligt opstår i en studiekontekst.
Som forælder eller nær relation anbefaler jeg, at I overvejer, hvad I kan støtte med og hvordan.
Min erfaring er, at den bedste støtte ofte er den praktiske støtte, særligt i starten, så den unge kan bruge energien på studiet. Hvis den unge bor hjemme, kan der måske skrues lidt op for den praktiske hjælp i en periode. Hvis den unge bor ude, kan man tilbyde praktisk hjælp, men husk også at respektere et nej.
Dorthes tre vigtigste råd til studiestart
Hvis jeg skulle fremhæve tre ting, der er særligt vigtige at tage højde for ved studiestart, ville det være:
- Brug tid på at vælge studie og studiested. Hvis der efter studiestart opstår tvivl om, hvorvidt det er det rigtige studie, er der også muligheder for at skifte.
- Hvis studiestart kræver flytning, så tænk over boligens placering i forhold til studiet. Transport kan tage meget energi, og hvis lang transport kan undgås, kan det være en stor fordel.
- Forhold dig til, hvad autisme og ADHD kan betyde for dig og dit studie.
En god studiestart behøver ikke være perfekt
Studiestart behøver ikke være perfekt for at være god. Det vigtigste er ikke at have styr på alt fra dag ét, men at have nogle redskaber, der gør det lettere at finde fodfæste undervejs.
For neurodivergente studerende kan en god start handle om at kende sine behov, skabe overblik, tage pauser alvorligt og finde strategier, der passer til hverdagen.
Studiehjælperen kan være en støtte i den proces. Både som konkret guide, som samtaleredskab og som en måde at få sat ord på noget af det, der ellers kan være svært at forklare.
Se Studiehjælperen
En praktisk bog til studerende med autisme og/eller ADHD, der skal starte på eller er i gang med en almen videregående uddannelse.
FAQ om studiestart, autisme og ADHD/ADD
Hvem er Studiehjælperen relevant for?
Studiehjælperen er skrevet til autistiske studerende og studerende med ADHD/ADD, der skal starte på eller allerede er i gang med en almen videregående uddannelse. Bogen kan også være relevant for forældre, mentorer, studievejledere, undervisere og andre fagpersoner.
Hvorfor kan studiestart kræve ekstra opmærksomhed, når man er autist eller har ADHD/ADD?
På en videregående uddannelse skal man ofte selv skabe meget af den struktur, der tidligere har været mere tydelig. Det kan for eksempel handle om skema, deadlines, læsning, gruppearbejde, pauser, transport og informationer fra uddannelsesstedet.
Hvordan kan man forberede sig på studiestart?
Det kan være en hjælp at skabe overblik over den første uge, finde skema og lokaler, undersøge hvor vigtige beskeder kommer fra og overveje, hvordan pauser og restitution kan tænkes ind i hverdagen. For nogle giver det også ro at besøge uddannelsesstedet på forhånd.
Hvordan kan struktur støtte i studielivet?
Struktur kan gøre studiehverdagen mere tydelig og lettere at navigere i. Det kan for eksempel være en kalender, en ugeplan, faste rutiner, visuelle oversigter, pauser i kalenderen eller en plan for, hvad man gør, når noget ændrer sig.
Hvorfor er pauser og energi vigtige i studielivet?
Pauser og energi er en vigtig del af studieteknikken, især hvis man bruger meget energi på skift, sociale situationer, transport, læsning eller mange informationer i løbet af dagen. Når pauser tænkes ind på forhånd, kan det blive lettere at bevare overblik og overskud.
Hvad kan nære relationer og fagpersoner gøre for at støtte?
Nære relationer og fagpersoner kan støtte ved at være nysgerrige på den studerendes egne erfaringer og behov. Ofte kan praktisk støtte, tydelige aftaler og hjælp til overblik gøre en stor forskel, især i starten af studiet.