Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kategorier
TjekReturret21 dages returret
TjekHurtig leveringDag til dag levering
TjekTlf.: +4577358786Hverdage: 8-16
TjekEAN BetalingBetal med EAN-Nr.
TjekTrustpilot★★★★★
TjekE-mærket webshopDin sikkerhed for en god handel
MenuMenu
Luk
Produkter
Hverdag med demens – deltagelse, fællesskab og forståelse
I samarbejde med Demensvenligt Danmark

Hverdag med demens – deltagelse, fællesskab og forståelse

Når demens bliver en del af livet, kan hverdagen forandre sig på mange måder. Hukommelsen kan blive påvirket, men demens kan også have betydning for blandt andet sprog, orientering, overblik, initiativ og evnen til at udføre velkendte opgaver.

Samtidig er mennesker med demens lige så forskellige som alle andre. Livshistorie, relationer, interesser, vaner og præferencer forsvinder ikke med en diagnose, og derfor giver det mening at se på hele mennesket og den hverdag, der leves med demens.

I dette blogindlæg har vi inviteret Demensvenligt Danmark med til at sætte ord på hverdagen med demens, deltagelse, fællesskab og den rolle, vi som omgivelser kan spille.

Demens påvirker mere end hukommelsen

Når vi hører ordet demens, tænker mange først på hukommelsesproblemer. Men demens er en fællesbetegnelse for en række forskellige sygdomme og både symptomer og udvikling kan være meget forskellige fra person til person.

Derfor findes der heller ikke én bestemt måde, et liv med demens ser ud på.

Vi har spurgt Demensvenligt Danmark:
Hvis I skulle fremhæve noget, som er særligt vigtigt at forstå om hverdagen med demens – hvad skulle det så være?
Demensvenligt Danmarks perspektiv

Det kræver mange kræfter, at få hverdagen, ugen, året og livet til at hænge sammen, når hjernen er udfordret af demens. Og samtidig har den daglige trivsel betydning for sygdommens udvikling. Livskvalitet kan være med til at udskyde demens.

Hvad enten man har mulighed for at fortsætte en stor del af sin hverdag uden de store ændringer eller må justere i takt med sygdommens udvikling, så gælder det for langt de fleste, at man ønsker at være en del af samfundet. Her får det omgivende samfund – lokalt som nationalt, kollektivt som individuelt en opgave i at række ud og tilbyde rammer, der i videst muligt omfang tillader mennesket med demens at udfolde sig i hverdagen. Både hvad angår fornøjelser og fornødenheder.

I Demensvenligt Danmark, har vi på baggrund af undersøgelser blandt mennesker med demens, pårørende og fagfolk valgt at fokusere på indsatser, der gør følgende områder af hverdagslivet mere demensvenligt: Detail, transport, kultur/fritid og sundhed.

Relationer og fællesskab er en del af hverdagen

Når vi taler om demens, er det naturligt at have blik for de forandringer, sygdommen kan medføre. Men hverdagen formes også af alt det, der findes omkring sygdommen: relationer, aktiviteter, omgivelser, interesser og mulighederne for fortsat at være en del af fællesskabet.

I faglige sammenhænge taler man blandt andet om et psykosocialt perspektiv. Det handler grundlæggende om at se på mere end selve sygdommen – og også have blik for mennesket, relationerne, omgivelserne og den hverdag, der leves med demens.

Hvem er mennesket bag demensen? Hvad har været vigtigt gennem livet, hvilke aktiviteter giver mening, hvem er de nære relationer og hvordan kan der fortsat være plads til deltagelse og fællesskab?

Det perspektiv er en vigtig del af vores samtale med Demensvenligt Danmark om, hvad en god hverdag med demens kan rumme.

At være en aktiv del af hverdagen

Hverdagen består af alle de små og store ting, vi plejer at gøre: handle ind, lave mad, gå en tur, mødes med andre, dyrke interesser eller hjælpe til med praktiske gøremål.

Når demens påvirker nogle af de færdigheder, man tidligere har taget for givet, kan måden at deltage på ændre sig. Men deltagelse behøver ikke være alt eller intet. Man kan fortsat være med på forskellige måder, måske blot med en lille smule støtte, tilpasset så det giver mening for den enkelte. Det gælder både i hjemmet og i de fællesskaber, vi bevæger os i udenfor.

Vi har spurgt Demensvenligt Danmark:
Hvad betyder et demensvenligt samfund for jer, og hvilken betydning har omgivelserne for muligheden for fortsat at deltage i hverdagen?
Demensvenligt Danmarks perspektiv

Det demensvenlige samfund skal støtte dem, der lever med demens, så de bevarer selvbestemmelse og deltagelse. Ambitionen er, at det omgivende samfund får øget viden om sygdommen via både videnskab, fagfolk, pårørende og selvfølgelig, at mennesker med demens høres og inddrages og får mulighed for at bidrage. Således også, at tabuer og stigma nedbrydes, at demens er noget, man taler om og indretter sig efter i hverdagen. Demensvenlig indretning er også venligt, for alle mulige andre grupper i samfundet.

I Demensvenligt Danmark vil vi gøre det let at handle demensvenligt. Det betyder i udgangspunktet at udbrede kendskabet til nogle af de mest almindelige udfordringer, som mennesker med demens har, og at befolkningen generelt kender til de tre råd, der hører til hjælpemidlet Demenssymbolet, som mennesker med demens kan bære for at signalere til omgivelserne, at de kan få brug for hensyn og støtte og/eller, at de er åbne over for en samtale om livet med demens. Rådene alle bør kende når de ser demenssymbolet eller et menneske med tegn på demens er:

Tag kontakt smil og vær imødekommende
Tal tydeligt stil et spørgsmål ad gangen
Vær tålmodig sæt tempoet ned, og følg gerne på vej

Med de råd kommer man langt i det korte og umiddelbare møde. Men som med alle andre mennesker, så er det centralt at forholde sig til den enkelte, og at man ser mennesket, der står foran en, med de ønsker og behov vedkommende har, og at vi inviterer indenfor i venskaber og fællesskaber. Og fx på arbejdsmarkedet, hvor det er muligt. Arbejdspladsen fylder rigtig meget i de fleste menneskers hverdag. Er der muligheder for, at en borger i den arbejdsdygtige alder på trods af demens, kan bevare visse funktioner på jobbet og dermed også tilhørsforhold til kollegaer og oplevelsen af at bidrage til samfundet?

Sundhedssystemet er et andet afgørende element. Mennesker med demens har en øget forekomst af andre sygdomme, og alt for mange bliver af forskellige årsager ikke behandlet. Det kan have store sociale konsekvenser, men også negativ indflydelse på demenssygdom, at gå rundt med et ureguleret høretab. At være rask og rørig er af stor betydning for at kunne begå sig i samfundet. Der er heldigvis kommet et nødvendigt øget fokus på lighed i sundhed for målgruppen.

Både den individuelle og den organisatoriske indsats spiller en rolle

Hverdagen stopper ikke ved hoveddøren

Et liv med demens leves også i supermarkedet, i bussen, på biblioteket, til fritidsaktiviteter, på caféen og alle de andre steder, hvor vi møder hinanden.

Her kan situationer, der tidligere har været rutine, blive mere vanskelige. Det kan fx være at finde den rigtige vare, forstå en besked, orientere sig eller håndtere betalingen i en butik.

I nogle af de situationer kan lidt ekstra tid, en tydelig besked eller en håndsrækning fra et andet menneske gøre en forskel.

Det er blandt andet tanken bag Demenssymbolet.

Demenssymbolet – et synligt tegn til omgivelserne

Demenssymbolet er et nationalt symbol, som mennesker med demens kan vælge at bære. Det gør det muligt at signalere til omgivelserne, at der kan være behov for lidt ekstra hensyn eller hjælp i en situation.

For at symbolet kan fungere efter hensigten, kræver det selvfølgelig også, at vi andre kender det og ved, hvordan vi kan reagere, når vi ser det.

Eksempler på hvordan Demenssymbolet kan bæres og placeres på hverdagsting
Demenssymbolet kan ex. sidde på personens jakke, sundhedskort, pung, nøglering
Vi har spurgt Demensvenligt Danmark:
Hvorfor blev Demenssymbolet skabt, hvordan bruges det i praksis, og hvilket behov ønsker det at imødekomme?
Demensvenligt Danmarks perspektiv

Hovedårsagen til at vi i dag har et demenssymbol i Danmark er, at demens er en usynlig sygdom, som kan være svær at opdage for andre. Symbolet er et hjælpemiddel og bruges af mennesker der selv lever med en demenssygdom.

Symbolet kan bruges på jakken, sundhedskortet, om halsen eller i baglommen – og tages frem ved behov. Symbolet skal gøre det tryggere for mennesker med demens at færdes alene i det offentlige rum og signalere til omgivelserne, at personen kan have brug for ekstra tålmodighed, hensyn eller hjælp. Demenssymbolet udleveres af fagpersoner i kommunens demensteam, på et aktivitetscenter eller en hukommelsesklinik. Se nærmere herom, hvor du kan få et gratis demenskit, der er en æske med demenssymbolet på forskellige genstande, såsom klistermærker og nøglesnor.

Demenskit med Demenssymbolet, nøglesnor, kort og informationsmateriale
Demenskit

Få udleveret et demenskit

Demenskittet indeholder forskellige udgaver af Demenssymbolet, som kan gøre det muligt at bære symbolet på den måde, der passer bedst til den enkelte. På Demensvenligt Danmarks hjemmeside kan du læse mere om kittet og finde information om, hvor du kan få det udleveret.

Bestil demenskittet her →

Hvad gør vi, når vi ser Demenssymbolet?

Et symbol kan gøre os opmærksomme på, at der måske er brug for en håndsrækning, men ikke nødvendigvis hvilken. Demenssymbolet handler derfor også om mødet mellem mennesker og om at skabe større forståelse for, hvordan vi kan møde et menneske med demens. Måske er der brug for lidt mere tid, en tydeligere forklaring eller blot, at nogen tager kontakt og spørger, om de kan hjælpe

Vi har spurgt Demensvenligt Danmark:
Hvad håber I, at vi andre tænker eller gør, når vi ser et menneske, der bærer Demenssymbolet?
Demensvenligt Danmarks perspektiv

At man tager bestik af situationen og væbner sig med rummelighed og respekt – med en parathed på at være den, der tager initiativet. Manglende overblik og initiativ er et funktionstab, som mange mennesker med demens oplever. Når du ser demenssymbolet, så er du inviteret til at ”blande dig” og afsøge muligheden for at give en håndsrækning og bidrage til tryghed. Husk smil og enkelthed. Og mød mennesket - ikke sygdommen. Der er typisk en god grund, hvis personen, som du står overfor, handler anderledes, end du forventer, men det er ikke sikkert at vedkommende kan give udtryk for det. Det kan også være, at du møder én, hvor sygdommen er i et tidligt stadie; en som har taget Demenssymbolet på, for at invitere til en samtale om livet med demens. Grib chancen og vær nysgerrig.

Mennesket før forestillingerne om demens

Når vi taler om demens, kan fokus let komme til at ligge på det, der er blevet vanskeligere.

Men bag diagnosen er stadig et menneske med erfaringer, interesser, relationer, ønsker og ressourcer. Derfor har den måde, vi møder mennesker med demens på, også betydning for, hvilke muligheder der er for fortsat at være en del af hverdagen og fællesskabet.

Og måske er noget af det vigtigste netop, at vi ikke på forhånd definerer, hvad et menneske med demens kan eller ikke kan.

Vi har spurgt Demensvenligt Danmark:
Er der nogle forestillinger om mennesker med demens, som I særligt gerne vil være med til at ændre?
Demensvenligt Danmarks perspektiv

Derudover er der behov for at tydeliggøre, at mennesker med demens ikke er én slags. De er ikke alene ældre mennesker. Der findes pt. en gruppe på omkring 4000, der er under 65 år. Det er fx heller ikke en sygdom, man med sikkerhed kan undgå, fordi man har levet sundt. Demens handler ikke kun om hukommelse. Fx er der mennesker, der husker og orienterer sig fint men, hvor sygdommen primært påvirker evnen til at udtrykke sig. Mennesker med demens bevarer følelserne, og vi vil gerne være med til at ændre på forestillingerne om, at de ikke er til stede som mennesker, selvom deres sygdom er fremskreden. Demens skal betragtes nuanceret.

Plads til fortsat at være med

Demens kan forandre meget, men menneskets behov for at høre til, blive set og at have mulighed for at deltage forsvinder ikke med en diagnose.

Demenssymbolet kan gøre omgivelserne opmærksomme på, at der kan være behov for ekstra hensyn. Det er til for at minde os om, at små tilpasninger kan have stor betydning, f.eks. lidt mere tid, en tydeligere forklaring, hjælp til at finde vej eller støtte til at komme videre i en konkret situation.

Måske er det netop her, demensvenlighed begynder - med større viden og forståelse, så der fortsat er plads til mennesket og det liv, der leves.

Kender du Demenssymbolet?

Om Demensvenligt Danmark

Demensvenligt Danmark er et landsdækkende partnerskab af organisationer, der arbejder for et samfund, hvor mennesker med demens kan blive ved med at være en del af hverdagen og fællesskabet, og hvor ingen står alene med demens.

Gennem blandt andet Demenssymbolet, Demensugen, Demenscamps og Demenstopmødet arbejder Demensvenligt Danmark for at skabe større viden og forståelse for demens og styrke faglighed og samarbejde på demensområdet.

Man kan selv være med til at skabe et mere demensvenligt Danmark ved at deltage i Demensugen, som vi skyder i gang med et brag i uge 19. Men man kan rigtigt fint deltage med et arrangement eller indsats på alle mulige andre tidspunkter. Ugen sætter hvert år fokus på livet med demens. Her kan kommuner, arbejdspladser, organisationer, foreninger og andre fællesskaber være med til at skabe større viden, forståelse og plads til mennesker med demens i hverdagen.

Læs mere hos Demensvenligt Danmark →

Relevante produktområder

inmu musikpude

inmu musikpude

Kombinerer musik med vibrationer og reagerer på bevægelse og berøring. Den kan indgå i musikalske og sanselige aktiviteter og giver mulighed for både lydmæssige og taktile oplevelser.

Se inmu musikpuder →
Lap Pad

Lap Pad

Et tyngdeprodukt, der placeres på skødet og giver en tydelig vægt mod kroppen. Et eksempel på et produkt til personer, der foretrækker denne type kropslige sanseinput.

Se Lap Pads →
Piktogrammer med aktiviteter

Piktogrammer

Kan bruges til at gøre information synlig i hverdagen – fx dagens aktiviteter, hvor ting hører til eller hvilke varer der skal findes ved indkøb.

Se piktogrammer →